Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
Grupperejser og retreats med fokus på velvære for krop, sind og ånd!

Stress af Retreat nær skov og Smidstrup Strand i Nordsjælland | 17. - 19. november 2023

- En velfortjent pause med Mindfulness og Yin Yoga

Arrangør: Christa Jørgensen
Destination: Gilleleje, Danmark
Rejsedato: 17. - 19. november 2023
Pris: 5.975,00 kr. i ekskl. transport
Kategori: Meditation, Mindfulness & Slow-living, Retræte / Retreat, No Stress & Særligt sensitive, Yogaretreat samt Weekendophold
Antal pladser: 14 | Åben for booking
Kost: Vegetarisk
Meditationsform: Mindfulness meditation og Yoga Nidra
Yogaform: Yin Yoga
Niveau: Alle
Sprog: Dansk  

Tillades børn: Nej   
Er rejsen røgfri: Nej
Er rejsen alkoholfri: Nej

TILMELD NU!
ARRANGØRprofil

Rejsebeskrivelse:

Kom med til "Refugium Smidstrup Strand" og genoplad med en velfortjent pause, få energien tilbage og genfind balancen i dit liv. Giv dig selv en gave, du længe har trængt til.

​På retreatet bliver du for en stund forkælet med Yin yoga, mindfulness og ro. Du har mulighed for at nyde strand og skov, spise nærende mad, koble af i sauna og hvis du har lyst - vinterbade. Refugiet ligger lige ned til stranden, og roen på dette sted er uforligneligt. 

DAGENE PÅ RETREATET
Ankomst er fredag eftermiddag kl. 16, hvor vi stille og roligt finder os til rette i omgivelserne og pakker ud. Her vil også være en intro til dagene, programmet og tilgangen på retreatet. Der er aftensmad kl. 18 og herefter slutter vi af med yoga nidra, en blid øvelse, som har til formål at give ro og afslapning til sindet.

De næste par dage bliver en blanding af blød og afstressende yin yoga, yoga nidra og mindfulness. Du får også tid til at udforske området, hvile, læse en god bog og nyde både skov og strand i området.

Du bestemmer selv, hvad du har lyst til på dagene, og det er frivilligt, hvor meget eller hvor lidt du deltager i. Det vigtigste er, at du gør præcis det, du trænger til.
 
HVAD ER YIN YOGA, YOGA NIDRA OG MINDFULNESS?
Yin Yoga, Yoga Nidra og mindfulness er alle metoder til at være nærværende, sætte tempoet ned og være til stede lige nu og her. Det er metoder til at hjælpe dig med at mærke dig selv. Når du bliver bedre til at mærke dig selv, bliver du også bedre til at træde på bremsen på de tidspunkter, hvor du oplever, at dit liv går på autopilot, og du ikke længere selv har styringen.
​
Her er en kort forklaring på de tre metoder, du kommer til at opleve og prøve:
Yin yoga er en yogaform, hvor formålet er at mærke kroppen og være med de sindsstemninger og sansninger, som vi ikke altid giver så meget plads i vores travle hverdag. Vi er derfor længere i strækkene og tempoet er sat helt ned. Det betyder, at der vil være stillinger, som vi bliver i op til 4 minutter.

Mindfulness er en tilgang, hvor fokus er på at være i nuet med alt, hvad det indebærer. Jeg guider gruppen gennem meditationer, hvor fokus er på åndedrættet og kroppen. Vi bruger stilhed til at ankomme tilbage til os selv og vores krop. Mindfulness er også en god metode til at få nervesystemet i ro og arbejde med bekymringstanker, som ofte fylder uforholdsmæssigt meget i vores liv.

Vi slutter hver aften af med en yoga nidra, som er en afspændende hvileøvelse. Yoga nidra kaldes også bjørnens søvn. Tilstanden minder om en dyb, afspændende søvn, mens du stadig er i vågen tilstand. Det er en glimrende måde at slutte dagen af på, og yoga nidra gør os klar til en rolig og behagelig søvn.

Undervisningen foregår indenfor i det smukke kursusrum på Refugiet med udsyn til vandet og den vilde natur, som vi er omgivet af.

Du behøver ikke at have forudsætninger eller tidligere træning i mindfulness eller yin yoga. Programmet tilpasses dit niveau. Du kan derfor både være nybegynder og øvet og deltage med udbytte
 
MAD OG DRIKKE
Hver dag serveres morgenmad, frokost og aftensmad og menuen er vegetarisk. Derudover er der kaffe/te/kage til eftermiddag og kaffe/te om aftenen inden vi går til ro. Der er drikkevarer til alle måltider undtagen aftensmaden, hvor vand/øl/vin kan tilkøbes.
 
HVEM ER DU?
Du er et sted i dit liv, hvor du mangler udsyn. Faktorer der kan være med til at forstyrre dit udsyn er eksempelvis: Stress, søvnproblemer, uro, bekymringer, humørsvingninger, ubehag, tristhed, følelsesløshed, svært ved at tage beslutninger og prioritere, tomhed etc. 

Du er et sted i dit liv, hvor du har brug for at tænke klart og uforstyrret. Du ønsker at vende tilbage til det sted, hvor du tager bevidste og reflekterede valg igen. På retreatet er målet at give dig evnen til at tænke fremad igen og agere og ikke blot reagere på de udfordringer, du står overfor.
Jeg glæder mig til at møde dig i november 2023.

Program:
Fredag
Kl. 16: Ankomst og indkvartering
Kl. 16.30-17.00: Intro til retreatet og the/kaffe/kage
Kl. 17-18: Egentid
Kl. 18: Aftensmad
Kl. 19.30-20.30: Mødes vi til yoga nidra, mild yin yoga, mindfulness
 
Lørdag
Kl. 7.00-8.30: Yin yoga og mindfulness
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 10-12: Gåtur i stilhed i området med indlagt mindfulness
Kl. 12.30-13.30: Frokost
Kl. 13.30-16.30: Fritid - mulighed for hygge/hvile
Kl. 16.30-17.45: Mindfulness
Kl. 18.00: Aftensmad
Kl. 20.00-21.00: Yoga Nidra
 
Søndag
Kl. 7.00-8.30: Yin yoga og mindfulness
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 10-12: Mindfulness
Kl. 13.30: Frokost
Kl. 14.30-16.00: Afrunding på dagene og tak for denne gang
 
Du bestemmer helt selv, hvad du har lyst til på dagene og det er frivilligt, hvor meget eller hvor lidt du deltager i. Det vigtigste er, at du gør lige præcis det, du trænger til. 

Indkvartering:
Hvor skal vi bo?
Vi skal bo på det dejlige Refugium Smidstrup Strand, der ligger fem kilometer fra Gilleleje. Adressen er Sognevej 15, Gilleleje 3250. Refugiet ligger en lille times kørsel fra København i bil. Er du med offentlig transport, kan du klare turen på cirka halvanden time. Alle bor i enkeltværelse med egen indgang og eget bad og toilet. Derudover får du din egen lille terrasse, som enten vender mod natur eller vand.
 
Refugiet ligger på en stor ugeneret naturgrund med rigt dyreliv. Mellem graner og birketræer kan du se Kattegat, og tidligt om morgenen kan du være heldig at møde både rådyr, harer og egern på grunden. Refugiet ligger lige ned til stranden. Her er ro og mulighed for hvile og refleksion. Vil du ud at vandre anbefales Gilbjergstien langs vandet eller en interaktiv vandretur i Kierkegaards fodspor.  

Adresse:
Refugium Smidstrup Strand
Sognevej 15,
3250 Gilleleje 

Pris: 5.975,00 kr. 

Inkl. i prisen:
  • 4 yogaklasser á min. 90 min.
  • Mindfulness øvelser: 6 timer
  • Wellness med sauna og vinterbadning
  • Indlogering i enkeltværelse med egen terrasse
  • Fuld forplejning
  • Te, kaffe, frugt og snacks
  • Alt yogaudstyr til rådighed

Ekskl. i prisen:
  • Transport

Transport:
Du sørger selv for transport til Refugium Smidstrup Strand
Sognevej 15 Gilleleje 3250. Refugiet ligger en time væk i bil fra København og der er gode parkeringsmuligheder. Er du med offentlig transport kan du evt. tage din cykel med i toget, og cykle det sidste vej fra Gilleleje station til refugiet. 

Minimum antal deltagere: ​
​Gennemførelse ved minimum 12 deltagere. 
Meddelelse om gennemførelse gives senest en måned før. 

Betaling:
​Ved tilmelding betales det fulde beløb. Ratebetaling er muligt, hvis du har behov for det. Når du tilmelder dig vil du modtage en bekræftelsesmail og nærmere information om betaling

Afbestillingsbetingelser:
Tilmeldingen følger købelovens bestemmelser. Her skal fremhæves en fortrydelsesret på 14 dage ved betaling. Hvis rejsen mod forventning bliver aflyst tilbagebetales det fulde beløb.

Rejsegarantifonden:
Dette arrangement betragtes iflg. Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Christa Jørgensen er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning, som sikrer mod konkurs.

Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christa. Se mere på hendes profil her!
​
TILMELD NU!
KONTAKT ARRANGØR
 

    Tilmelding: ​Stress af Retreat nær skov og Smidstrup Strand i Nordsjælland | 17. - 19. november 2023

    Ved at udfylde nedenstående formular sendes din tilmelding til arrangøren, som indenfor 48 timer bekræfter din booking. ​
    Husk at oplyse dit navn som det fremgår af dit pas.
Ja, tilmeld mig retreatet

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Du er god til at tilrettelægge undervisningen, så det lige passer til os. Tak for et vidunderligt kursus!

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg har fået ro i mine tanker.

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Både Bali og Alila Ubud er de perfekte rammer – det er næsten umuligt ikke at være mindful både i krop og sjæl.
Jeg rejser med igen.

​Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg har fået gode værktøjer og perspektiver, og jeg har fået bevidstheden om, at jeg altid har et valg. Et valg om at være til stede lige her og lige nu. Af hjertet tak for det.

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
Destinationer:
Danmark   
Frankrig
Grækenland 
Guatemala
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sri Lanka
Sverige 
Tyrkiet
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Senior rejser
Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
No Stress & Særligt sensitiv
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt