Yin yoga, poesi og hjertets melodi – weekend i vandmøllen
16. - 18. april eller 23. - 25. april 2021
Arrangør: Ina Hass
Destination: Hellevad Vandmølle, Danmark Rejsedato: Vælg imellem: 16. - 18. april 2021 23. - 25. april 2021 Pris: 3.280,00 kr. Kategori: Yogaferie, Vandretur, Weekend og Stilhedsretræte | Silent retreat Antal pladser: 14 | Åben for booking Yogaform: Svastha og Yin Yoga Niveau: Alle Kost: Økologisk og Vegetarisk Tillades børn: Nej Er rejsen røgfri: Nej Er rejsen alkoholfri: Nej ![]() Du kan læse mere om Yin Yoga i artiklen ”En Yin Yoga Rejse” af Ina i magasinet Prana, nr. 12 fra december 2014. Klik her og læs!
En tidligere deltager skriver: ”Min krop - mine celler - mit hjerte - ALT danser og jubler af lykke - efter et fantastisk retreat m Ina Hass : Yin-yoga - poesi og hjertets melodi med stilhed - på Hellevad Vandmølle i Sønderjylland som emmer af sjæl - masser af dyr - økologisk dyrkning / delvist biodynamisk - vidunderlig mad og dejlige ejere som brænder for mennesker og kontakt og give uforglemmelige oplevelser til bla børn på deres populære bondegårdsferier på stedet - Jeg er solgt ! Til Yin-yoga og Inas særlige kombination med at høre rørende smuk insisterende musik - smukke visdoms ord og tekster læst op af Ina - samtidig med at man ligger i de dybe stillinger og stræk i lang tid som bare udfordrer nogle gange - men modstanden og gammel smerte og kamp i kroppen får mulighed for at blive smeltet og blødt op netop via lyden og poesien ❤ Jeg mærker en ny slags styrke og kraft jeg ikke vidste min krop havde - efter 8 timers yin-yoga og gentagelser af kærlighedsord og musik som minder om der hvor jeg ikke altid helt tror på det - danser min krop indvendigt af fornyet styrke og kraft til at være på kærlighedsrejse - med mig selv - og elske den krop som så smukt tillader at jeg placerer den i stræk - så vilde - så intense - så udfordrende indimellem - og at den bare så kærligt siger ja tak - det er virkelig et boost for selvværdet på et nyt plan, jeg ikke har oplevet før ! WAUW - Yin-yoga er kommet ind i mit liv for at blive - og Inas retreats og workshop skal jeg så bestemt på igen ❤” |
Tag med på en weekendrejse ind i stilheden, gennem dybe Yin yoga stræk, poesi, bevægende musik, lyd og meditativ vandring
Giv dig selv en pause og et stille rum i en weekend midt i det spirende sønderjyske forår. Ligesom naturen der står på spring, kommer du til at mærke hjertet hviske sandheden om dig selv og dit liv, så du selv kan springe ud som den du ER. Bondegårdens autenticitet, vandring i stilhed, mad der vækker dine sanser, bevægende musik, yin yogaens dybe stræk, poesien og en nynnen der fører dig ind i barnet inden i, gør denne weekend til noget helt særligt. Der vil være yoga i den gamle vandmølle fredag kl. 16.00-18.00 lørdag kl. 8.00-10.00 og kl. 16.00-18.00, samt afspænding med helende lyd kl. 21.00-22.00 søndag kl. 8.00-10.00 OBS! Lørdagen tilbringes i stilhed fra begyndelsen af morgen yoga-seancen kl. 8.00, til efter aftenseancen kl. 18.00. Efter lørdagsbrunchen ca kl. 12.00, vil der være en meditativ vandring ca 8 km. Dagen tilbringes i stilhed indtil kl. 18.00. Herefter er der aftensmåltid og aftenhygge - med snak! Og kl. 21.00 godnat afspænding med healende sang. Yin Yoga er som én lang meditation, hvor det bliver muligt at synke dybt ind i kroppen, skabe stilhed i sindet, og give slip på spændinger, tanker og følelser, så du igen kan mærke liv i kroppen og hjertet banke! Ved at forblive i de enkelte stillinger i lang tid, får du kontakt til dine Yin dele, fysisk, følelsesmæssigt og energetisk. Fysisk påvirkes knogler, bindevæv og ligamenter! Følelsesmæssigt er det en praksis der har med accept og medfølelse at gøre, som åbner hjertet og viser os sandheden om os selv og vort liv!, og energetisk påvirkes de tre nederste chakraer, som vækker det feminine, kreativiteten og seksualiteten. Poesi af forskellige poeter, blandt andet Rumi, Kabir og Hafiz, samt citater fra forskellige forfatter, og bevægende musik som har haft en stor betydning for mig selv, hjælper dig med at give slip og synke dybere ind i de enkelte yogastillinger. Alle kan være med, også selvom du aldrig har dyrket yoga før! "When I am silent, I fall into that place where everything is music" - Rumi Indkvartering: Langt fra storbyer og trafikerede veje, midt i Sønderjylland, ligger den hyggelige gamle gård "Vandmøllen", omgivet af høje lindetræer og med åen rislende forbi dens fødder. Gården er omgivet af små stykker skov, og bag skoven begynder engene. Gården driver økologisk landbrug og går meget op i bæredygtighed og selvforsyning. Alle indkvarteres i eneværelse i en af gårdens lejligheder og deler toilet og bad. Alle værelser er redt op og inkludere håndklæder. Læs mere om Vandmøllen her! Forplejning: Fredag: let aftensmad Lørdag: saft/juice samt grønsags-stave og grovkiks før kl 8 Brunch med salater, lune vegetar-retter samt lidt brød og pålæg Eftermiddags-traktement med frugt og kiks samt the/kaffe Aftensmad, 2 retter Søndag: Saft/juice samt grønsags-stave og grovkiks før kl 8 Brunch med salater, lune vegetar-retter samt lidt brød og pålæg Adresse: Hellevad Vandmølle v/Elsebeth Junker og Bjarne Boesen Vandmøllevej 13 6230 Rødekro Tilmeldingsfrist: 1. april 2021 Priser: I alt 3.190,00 bestående af: Kursus: kr. 1.240,00 Overnatning og forplejning: kr. 1.950,00. Priserne er inklusiv:
Betaling: Kursusprisen på kr. 1.330,00 indbetales til Ina Hass. Nærmere information om betaling fremsendes på mail. Tilmeldingen er gældende ved betalt kursusgebyr. Indkvartering og forplejning kr. 1.950,00, betales direkte til Hellevad Vandmølle via Merkur Bank reg. 8401, konto 4201903. Transportudgifter betaler du selv til udbyder. Tilmeldingen er gældende ved betalt kursusgebyr. Afbestillingsbetingelser: Indtil 8 uger før afholdelse af kurset, refunderes kr. 500,00. Herefter refunderes intet og du forpligter dig ved tilmelding ligeledes til at betale for overnatning og forplejning ved afbestilling 8 uger før afholdelse af kurset, men du er velkommen til at finde en der kan overtage din plads! Rejsegarantifonden: Dette er et sammensat rejseprodukt. Ina Hass er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ina. Se mere på hendes profil her! |