Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Vind
  • Nyt
Grupperejser og retreats med fokus på velvære for krop, sind og ånd!

Indre visdom - Nytårsretreat på Langeland | 12. - 14. januar 2024

Arrangør: Indre ro ved Helene Lysekilde
Destination: Rudkøbing, Langeland, Danmark
Rejsedato: 12. - 14. januar 2024
Pris: fra 3.750,00 kr.
Kategori: Kur, Spa og Wellness, Yogaretreat, Spirituelt samt Weekendophold

Antal pladser: 18 | Åben for booking
Kost: Vegetarisk

Meditationsform: Kundalini meditation, mantra meditation, gong bad meditation, yoga Nidra og visualiseringer 
Yogaform: Yin yoga og Kundalini yoga
Niveau: Alle kan deltage
Sprog: Dansk
Tillades børn: Nej   

Er rejsen røgfri: Nej
Er rejsen alkoholfri: Ja

TILMELD NU!
arrangørprofil

Retreatbeskrivelse:

Vil du starte året med et kvantespring? Med at styrke din intuition og indre visdom?
​Så læs videre... 

Med en knivskarp intuition er det SÅ meget lettere at udleve sine drømme, leve i flow med omverdenen og universet, at boble, lyse, udvide, udvikle og blomstre… Denne weekend åbner for endnu mere klarhed og retning, så vi kan komme bedst muligt fra start i det nye år. 

På vores nytårsretreat er der lagt op til nye dybder af indsigter og ro. Gennem Kundalini og Yin yoga, meditation og workshop går vi dybt og dykker ind i vores egen visdom (erfaring ikke nødvendig). Vi skal også forkæle og blødgøre kroppen med sauna og spa. Og vi bliver forkælet med den lækreste vegetarmad, tilberedt af friske, lokale økologiske råvarer. Weekenden er en gave til dig, der ønsker at sætte krop og sjæl i centrum. Og som vil skabe rum til både selvforkælelse og ny selvforståelse og klarhed, som kan guide dig mod dine drømme i det nye år.

Tag sjælen med på råd og væk intuitionen
På Indre ro’s populære nytårsretreat er der lagt op til nye lag af indsigter, ro og klarhed, når vi lander i året der gik, vækker intuitionen og går på opdagelse i drømme og visioner for det nye år.

Forkæl din krop og sjæl 
Vi skal også forkæle og blødgøre krop, sind og ånd med dejlige varme og kolde bade. Du kan glæde dig til sauna og spa (tilgængeligt for dem, der har lyst).
Og maverne kan se frem til nærende vegetarmad, tilberedt af friske råvarer af vegetar- og plantekokken Nick.

Gaven fra dig til dig
Weekenden er således en gave fra dig til dig. Du sætter din krop og sjæl i centrum og får rum til fordybelse, selvforkælelse og ny klarhed, som kan give dig et stærkt afsæt for det nye år.

PROGRAM:
Fredag:
Kl. 15.30-16.30: Ankomst, indkvartering og eftermiddagssnacks
Kl. 16.30-19.00: Velkomst, refleksion, Yin yoga og meditation
Kl. 19.00: Middag
Kl. 20.00: Sauna og spa, for dem der har lyst.

Lørdag:
Kl. 8.00-10.00: Refleksion, Kundalini yoga og meditation
Kl. 10.15: Brunch
Kl. 12.00-13.30: Workshop for drømme og indre visdom
Kl. 13.30-15.30: Pause - måske med en frisk gåtur til vandet eller en lille lur
Kl. 15.30: Eftermiddagssnacks
Kl. 16.30-18.30: Yin yoga og meditation for krop og sjæl – stilhed starter
Kl. 18.30: Aftensmad i stilhed – i spisestuen eller pejsestuen
Kl. 19.30: Sauna og spa i stilhed eller stille refleksion/ fordøjelse i pejsestuen

Søndag:
Kl. 8.00-10.00: Refleksion, Kundalini yoga og meditation
Kl. 10.15: Brunch
Kl. 11.15-12:00 Afrejse
 
Ændringer i programmet kan forekomme. ​
 
Yoga og workshop med Helene Lysekilde:
Din underviser er Helene Lysekilde. Hun har specialiseret sig i indre ro og er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga omhandler et tema eller et koncept med fx supplerende workshops.

Hun holder meget af kombinationen af Kundalini og Yin yoga, som vi vil arbejde med på dette nytårsretreat. Kundalini yoga er energiyoga, som løfter og transformerer dig, mens Yin yoga er yoga, som giver dig mulighed for healing og restitution. Kundalini yoga har et traditionelt og mere spirituelt udtryk, og siges at vække din sjæl og essens. Yin yoga give ro og fordybelse, og du vil blive guidet, så den understøtter healing, omsorg og dyb integration af dagens program. Helene guider dig, så du kan tage hensyn til eventuelle skavanker og være tryg i processen.

Helene er desuden hypnose psykoterapeut med speciale i at arbejde med underbevidstheden og forløse eventuelle begrænsninger, så vi kan stråle som de fantastiske væsener, vi er. Helene er også forfatter og har udgivet selvhjælpsbogen "Vrede en mulighed for forandring" og yogabogen: ”Hvil i dig selv og din krop” (sommer 2023).

Workshop og refleksion:
Til workshoppen inddrages elementer af coaching og forløsning via visualisering og hypnose – og i forbindelse med yogasessionerne vil du møde små reflektionsøvelser – husk notesbogen.

Vi bor på Shanti Retreat på Langeland:
”Shanti”, som betyder fred og indre ro, danner den perfekte ramme for vores weekend. Shanti Retreat indbyder fysisk og mentalt til rekreation og fordybelse.
 
Shanti Retreat ligger på skønne Langeland i Det Sydfynske Øhav. Shanti Retreat er beliggende i naturskønne omgivelser og i gåafstand til strand, skov og den hyggelige lille havneby Spodsbjerg. Retreatet afholdes i flotte historiske bygninger samt en vinterhyggelig have med gamle frugttræer.
 
Shanti Retreat har en stor yogashala på ca. 140 m2, en spisestue og en rummelig dagligstue med brændeovn, hvor vi kan hygge os om aftenen blandt andet med meditation.
Der er 13 værelser til rådighed. Badeværelsesfaciliteter er fælles (4 badeværelser).
Vi anbefaler, at man medbringer tykke sokker eller indesko, da alle indendørs områder er skofrie.

Shanti Retreat er tænkt som et sted, hvor man skal have mulighed for ro til fordybelse, så vi henstiller til, at man taler roligt og lavmælt og ikke benytter sin telefon/tablet på fællesarealerne.

Adresse:
Shanti Retreat, Spodsbjergvej 275, 5900 Rudkøbing
 
​Wellness og mere forkælelse  
For nogle er spa og vand en mulighed for ekstra nydelse, ro og velvære. Har du det sådan?  Så kan du glæde dig: Du har nemlig mulighed for at afprøve Shanti’s HELT NYE spafaciliteter: koldvandsbad, udebrusere, spa og sauna (se programmet).
 
Tilmeldingsfrist: Så længe ledige pladser haves. Tilmelding i god tid anbefales. Vi plejer at have 18 værelser på nytårs retreatet (og have udsolgt/venteliste). Denne gang har vi bare 13 værelser.

Priser: 
1) 3.750,00 kr. i delt dobbeltværelse (med din egen makker)
2) 4.200,00 kr. i eget værelse

Inkl. i prisen:
  • Overnatning i ene- eller dobbeltværelse
  • Alle måltider iht. programmet
  • Spa og sauna
  • ca. 10 timers undervisning
 
Ekskl. i prisen:
  • Transport
  • Sengelinned og håndklæde, kan lejes for 150 kr. for weekenden

Transport
Langeland er en brofast ø i Det Sydfynske Øhav. Det tager knap 2 1/2 time at køre i bil fra fx København og Århus og 1 time fra Odense. Alternativt kan man tage toget til Svendborg eller Nyborg og bus 930 videre til Rudkøbing. Der går desuden Flixbus direkte fra København – Rudkøbing (ca. 3 timer). Herfra kan man tage en taxi til Shanti Retreat, som ligger blot 5 km fra Rudkøbing. En anden transportmulighed er at tage færgen fra Tårs på Lolland direkte til Spodsbjerg, hvor vi bor.

Fællestransport: 
Hvis du har plads i bilen til en eller flere andre deltagere og gerne vil have selskab, må du meget gerne skrive det i tilmeldingsblanketten + skrive, hvor du kører fra. Så sender vi info ud til hele gruppen med dit navn, mailadresse og telefonnummer senest en uge før retreatet, så kan I selv koordinere.
 
Betaling:
Rate 1: 1.650,00 kr. betales ved booking.
Rate 2: Betales 4 uger før retreatet.

Hvis I er 2, der deltager og vil bo sammen, indbetaler I beløbet gange 2 på samme booking = 3.300 kr. depositum + 2 gange restbeløb 4 uger før. Restbeløbet trækkes automatisk 4 uger før på dit kort.​

Afbestillingsbetingelser:
Op til 5 uger før: Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du give besked senest 7 dage før indbetaling af rate 2, som ellers trækkes automatisk 4 uger før retreatet.
Ved afbud op til 5 uger før retreatet mister du dit depositum.  Ved senere afbud mister du det indbetalte beløb – du er dog velkommen til at give din plads til en anden – husk at give os besked.
Afbud pga. sygdom: 
Vi anbefaler, at du tjekker med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket, hvis du bliver syg. De fleste forsikringsselskaber tilbyder som en del af deres afbestillingsforsikring at dække udgifterne til dit retreat. Betingelserne kan være forskellige fra selskab til selskab. Dækker din egen forsikring ikke, kan du købe en afbestillingsforsikring for få hundrede kroner hos Europæiske HER, som dækker dig godt ind.

Aflysning:
Bliver vi tvunget til at aflyse kurset grundet force majeure – herunder epidemi eller pandemi – deltagernes sikkerhed eller regeringens eller sundhedsmyndighedernes restriktioner og/eller anbefalinger, flyttes kurset til samme weekend året efter. De penge, du har indbetalt, overføres til dette retreat. Har du ikke mulighed for at deltage på de nye datoer, tilbydes et alternativt Indre ro retreat – eller et gavekort med tilgodehavende hos Indre ro.​

​Rejsegarantifonden:
Dette arrangement betragtes iflg. Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Indre Ro ved Helene Lysekilde er ikke registreret i Rejsegarantifonden, og retreatet er derved ikke omfattet af fondens dækning, som sikrer mod konkurs.
​
Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helene. Se mere på hendes profil her!
 
TILMELD NU!
arrangørprofil
 

    TILMELDING (Trin 1): Indre visdom - Nytårsretreat på Langeland | 12. - 14. januar 2024

    Udfyld nedenstående formular som første led i booking af dette retreat. Herefter føres du direkte videre til Indre Ro's hjemmeside, hvor du udfylder dine faktureringsoplysninger og bliver opkrævet betaling for kurset. 
Ja, tilmeld mig retreatet

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tak for endnu en dejlig weekend med tid til ro og fordybelse i dejlige omgivelser. Det er godt for krop og sjæl.

Maria

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Det var fantastisk at være afsted i 2019 – glæder mig til 2020. Det var virkelig en berigende oplevelse både for sind og krop – og et fantastisk sted.

Dorte

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
FANTASTISK rejse at være på – de varmeste anbefalinger herfra.

​Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Virkelig dejlig weekend. God energi og ro, og man bliver guidet så man føler sig tryg og i gode hænder. Jeg glæder mig til at opleve effekten af daglig praksis, hvilket jeg har fået mod på at komme i gang med.

Louise Christensen, Praktiserende læge

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  1. Dejligt kursus, intensivt forløb, grundig gennemgang og guidning.

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
For mig gav det ro i hovedet meget hurtigt under workshoppene om morgenen. Jeg kom egentlig ikke efter noget specielt, men fik meget mere med tilbage end jeg havde regnet med.

Stephanie

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg er blevet lidt gladere og vil gerne videre i den retning… finde flere måder at glæde mig selv på eller øve mig på at finde glæden inde i mig selv.Jeg tænker ofte på hvilken forandring turen gjorde for mig og jeg er dybt taknemmelig for at blive guidet i den rigtige retning i forhold til min selvudvikling.

Lene

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
My Arbor, Bressanone, Sydtyrol, Italien
Velværeophold i balinesiske omgivelser ​Marbella, Spanien
Stilhedsretreat på kloster- lignende ​øko-resort i Italien
Hotel Schwarzschmied ​Lana, Sydtyrol, Italien
Destinationer:
Danmark   
Frankrig
Grækenland 
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sverige 
Tyrkiet
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
​Madlaving & Gastronomi
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 
Parrejser 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Sang og Musik 
Senior rejser

Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
Særligt sensitiv & No Stress
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Vind
  • Nyt