Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
Rejser og retreats med fokus på velvære i krop, sind og ånd!

Restorativ hvile retreat på Samsø | 24. - 26. marts 2023

– En weekend med hvile & væren

Arrangør: Mellem-rummet Retreat / Marie Haulrik
Destination: Tanderup Samsø, Danmark
Rejsedato: 24. - 26. marts 2023
Pris: 3.950,00 kr. ekskl. transport
Kategori: Yogaretreat, Mindfulness, Stilhedsretreat, Stressramte & Særligt sensitive samt Weekendophold
Antal pladser: 16 | Åben for booking
Kost: Vegetarisk (Økologisk)
Meditationsform: Forskellige
Yogaform: Restorativ
Niveau: For alle
Sprog: Dansk  

Tillades børn: Nej   
Er rejsen røgfri: Kun udendørs
Er rejsen alkoholfri: Ja

TILMELD NU!
ARRANGØRprofil

Retreatbeskrivelse:

Jeg glædes over endnu engang at kunne tilbyde dette nærende restorative hvile retreat på naturskønne Samsø, tæt ved vandet og i rolige og trygge rammer på Mellem-rummet. Stedet er kendt for de smukke omgivelser, det smagfulde økologiske og vegetariske køkken og i særdeleshed den æstetiske og smukke yoga sal, fyldt med dejlige yogaprops til den hvilende restorative yoga praksis.

OM HVILE RETREATET
Det Restorative Hvile Retreat er for dig der trænger til hvile, afspænding og ro. Det kan være i forbindelse med stress eller en anden livsomstændighed, der kræver et trygt rum og din egen tid til rigtigt at kunne slappe af og give plads til restitution og væren. Det kan også være for dig, som nyder langsommelighed og stilhed og har lyst til at nære dig selv med en weekend i egenomsorgens tegn.

På det Restorative Hvile Retreat dykker vi ned i hvilen og dens healende egenskaber gennem den blide og venlige restorative yoga, balancerende savasanas og beroligende åndedrætsøvelser. Det bliver en forlænget weekend med god tid, ro, langsommelighed, stille stunder og absolut nærvær. Udover det fælles hvileprogram er der alle dage mulighed for at booke individuelle hvileterapeutiske sessioner, hvis du har brug for det. 

Alle er velkomne på dette retreat og kræver ingen erfaring hverken med yoga eller afspænding, kom som du er og med alt hvad du er. Hvis der rører sig noget særlig i dit liv som du tænker jeg med fordel bør vide i forhold til din væren og din praksis under opholdet, må du selvfølgelig gerne skrive til mig forinden på samme mail som ovenfor.

OM AT VÆRE PÅ RESTORATIV HVILE RETREAT
Jeg ønsker at alle får en tryg, rolig og nærende weekend, hvorfor der opfordres til lav tale og langsommelighed på Mellem-Rummet, både ude og inde. Morgenmåltider nydes i stilhed og de resterende måltider i ro med lav tale. Yogasalen er ligeledes et stillerum til fordybelse og hvile. Der er alle dage stilhed hver aften kl. 21.00 og frem til kl.9.00 dagen efter.
 
PROGRAM
Fredag d. 24. marts
Kl.13.00-15.00      Indkvartering & lette eftermiddagssnacks
Kl.15.00-17.00      Velkomst & eftermiddagshvile i yogasal
Kl.18.00                 Aftensmad
Kl.20.30-21.00      Guidet overgang til stilhed i yogasal
Kl.21.00                 Godnat og stilhed til lørdag kl.9.00

Lørdag d. 25. marts
Kl. 7.30                  Morgenmad i stilhed
Kl. 9.00 – 11.00    Morgenhvile i yogasalen
Kl.12.00                 Frokost
Kl.15.00 - 17.00    Eftermiddagshvile i yogasalen
Kl.18.00                 Aftensmad
Kl. 20.30-21.00     Guidet overgang til stilhed i yogasal
Kl.21.00                 Godnat og stilhed til søndag kl.9.00

Søndag d. 26. marts
Kl. 7.30                   Morgenmad i stilhed
Kl. 9.00-11.00        Morgenhvile i yogasalen
Kl.11.00                  Samling & afrunding lige efter praksis
Kl.12.00                  Frokost (to go eller to stay)

De fælles praksisser er en kærlig invitation og det er selvfølgelig valgfrit hvor meget du har lyst at deltage i. Der tages forbehold for fejl og ændringer i weekendens hvile program, tidspunkter og indhold.

​Underviser - Marie Haulrik: Hvileterapeut & restorativ yogalærer
Picture
Jeg er Marie, jeg bor i Aarhus med mine 2 dejlige døtre, som holder mig godt i gang med alt hvad det indebærer. Jeg underviser i mit lille skønne yoga studio, som ligger placeret i hjertet af Aarhus, og derudover arbejder jeg hjemmefra i min trygge oase, der giver rum for at fordybe mig i filosofi, teori, skrivearbejde om hvileterapien, den restorative yoga og om hvordan vi kan skabe meget mere nærvær til os selv og ro i livet gennem praksis.

Jeg oplever nærvær ved at kigge ud over havet, lytte til regn og blæsevejr, gå i skoven, bevæge mig langsomt, hvile, trække vejret, meditere, tage varme bade, få massage og lytte til blid og roligt musik. Jo mere jeg søger nærværet og roen, des mere tryg føler jeg mig i den og jo nemmere får jeg ved at tillade og rumme de følelser og sandheder der opstår heri. At praktisere nærvær og ro er den fineste form for egen terapi jeg kender, da langsommeligheden og stilheden gør at jeg meget bedre kan mærke hvad det er jeg har behov for, hvilken gør mig meget mere vågen og tilstede.

​En hvilende praksis med blød støtte og trygge rammer kan hjælpe dig til at mærke livet og give dig langt mere ro, nærvær, klarhed og styrke. Jeg håber at jeg med dette univers kan støtte dig på din rejse hertil.
Indkvartering:
Mellem-rummet er beliggende mellem himmel og hav, mellem land og vand, midt i den stille natur – centralt på en af Danmarks smukkeste ø’er Samsø. Tæt på naturen omgivet af rådyr, harer og fasaner med en smuk horisont mod øst og fantastisk solnedgang mod vest. Mellem-rummet er beliggende i fredelige omgivelser med adgang til stranden via privat markvej. Stedet emmer af sin egen særlige stemningsfyldte atmosfære af ro og god energi.
 
Bygningerne er gennemrenoverede og nyistandsatte med respekt for stedets originalitet og med en lys og venlig indretning. Den gamle slægtsgård er omgivet af et stort haveanlæg med hyggelige små stier, en lille skovsø, mose og åndehuller, som omslutter bygningerne på smukkeste vis.

Alle værelser deler toiletter/badeværelser.

Adresse:
Mellem-rummet Retreat
Holmevej 3, Tanderup 
8305 Samsø 

Tilmeldingsfrist: så længe pladser haves

Priser:
Enkeltværelse: 4.850,00 kr. (Begrænset antal)
2-mands værelse: 4.350,00 kr. pr. person. (Begrænset antal)
Deleværelse (3-4 personer): 3.950,00 kr. - kan kun bookes hvis I kommer 3-4 sammen. 

Ekstra overnatning kan tilkøbes for 700,00 kr. (aftales med Mellem-rummet)

Prisen inkluderer:
  • 9 timers undervisning
  • 2 overnatninger
  • Økologiske, vegetariske måltider hver dag
  • Fri frugt, snacks, kaffe og the.
  • Mulighed for at låne yogaudstyr – men tag gerne din egen yogamåtte med.
  • Sengelinned og håndklæder.
​
Prisen er eksklusiv:
  • Transport
  • Vegansk/vegetarisk og glutenfri mad kan sagtens arrangeres og koster blot 25 kr. ekstra.
​
Medbring: 
Der er alt det yogaudstyr vi skal bruge til praksis. Men du må meget gerne medbringe en notesbog og skriveredskaber. Der er masser af tæpper i den opvarmede yogasal, men det er vigtigt på denne tid af året, at du kan holde dig godt varm hen over hele weekenden, så medbring gerne varme og tykke uldsokker, eventuelt hjemmesko, varmt tøj til at hvile i og eventuelt håndledsvarmere hvis du er kuldeskær.

Betaling:
Ved tilmelding betaler du kun depositum på 1.500,00 kr. som er din tilmelding. Det resterende beløb kan udskydes frem til 1. februar 2023 via faktura som du får tilsendt. Efter 1/2 betales det fulde beløb ved tilmelding. 

Afbestillingsbetingelser:
Din tilmelding er bindende og penge kan ikke gives retur, men du kan altid give din plads til en anden, hvis du bliver forhindret. Husk blot at informere om personens navn, e-mail og telefon nummer. Hvis der er venteliste til retreatet kan du derimod godt få dine penge retur med undtagelse af depositum.

Aflysning:
Hvis retreatet skulle gå hen og blive aflyst af os, får du selvfølgelig din fulde indbetaling retur inklusive depositum.
​
Transport
Færgebilletter fra Sjælland (Kalundborg) - Samsø (Ballen) tur/retur bookes via www.molslinjen.dk
Færgebilletter fra Jylland (Hou) – Samsø (Sælvig) tur/retur bookes via www.tilsamsoe.dk
Færgebilletter fra Jylland (Aarhus) - Samsø (Sælvig) tur/retur bookes via
www.tilsamsoe.dk

NB! Sørg for at få booket din færgebillet i god tid. Der kan aftales fælles transport fra Mellemrummet og færge, ved ankomst og afgang via Facebook eventopslaget, og ellers kan du kontakte mig, så hjælper jeg. Kommer du fra Aarhus kan man cykle til Mellem-Rummet på en 20-30 minutter.
​
Rejsegarantifonden
Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Marie Haulrik er ikke registreret i Rejsegarantifonden og retreatet er derved ikke omfattet af fondens dækning ved evt. konkurs.

Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peder fra Mellem-rummet. Se mere på hans profil her!
​
TILMELD NU!
KONTAKT ARRANGØR
 

    TILMELDING: Restorativ hvile retreat på Samsø | 24. - 26. marts 2023

    Ved at udfylde nedenstående formular sendes din tilmelding til arrangøren, som indenfor 48 timer bekræfter din booking. ​
Ja, tilmeld mig retreatet

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kære Betina - Fra hjertet tak for et meget fint balanceret retreat i jeres skønne rammer på Samsø. En stor glæde at lære dig at kende og modtage din sikre guiden udi både Kundalini og Yin yogaens univers. Om man er begynder eller rutineret, så når du os alle med din grundige instruktion, din fornemmelse for gruppen, dit nærvær og din dybe viden indenfor de to yogaformer. Du deler af din egen livsvisdom – og tilsammen danner dette en berigende og tryg ramme på alle niveauer.

Annette

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kære Betina - Fra hjertet tak for et meget fint balanceret retreat i jeres skønne rammer på Samsø. En stor glæde at lære dig at kende og modtage din sikre guiden udi både Kundalini og Yin yogaens univers. Om man er begynder eller rutineret, så når du os alle med din grundige instruktion, din fornemmelse for gruppen, dit nærvær og din dybe viden indenfor de to yogaformer. Du deler af din egen livsvisdom – og tilsammen danner dette en berigende og tryg ramme på alle niveauer.

Annette

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
Picture
Destinationer:
Bali
Danmark   

Frankrig
Grækenland 
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sverige 
Østrig
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
​Madlaving & Gastronomi
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 
Parrejser 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Sang og Musik 
Senior rejser

Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
Særligt sensitiv & No Stress
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev