Den første gang jeg landede på Nepalesisk jord, husker jeg tydeligt. Jeg var 20 år gammel, åben og nysgerrig på verden. Jeg kom dertil med min daværende australske kæreste, som jeg havde mødt i gymnasiet. Han var vokset op i Nepal pga. forældre, som arbejdede i udviklingsverdenen, og havde fortalt meget om dette. Jeg husker tydeligt den første aften, hvor vi tog ud til Boudha Stupa, en af de tre vigtigste buddhistiske stupaer i Kathmandu Dalen. En Stupa er et buddhistisk monument, som symboliserer den fysiske repræsentation af det oplyste sind, som vi alle har iboende. Vi gik kora rundt om stupaen, noget som er meget udbredt i den buddhistiske Himalaya kultur og religion. Man ser det som en positiv handling at gå rundt om et helligt objekt, som ofte har relikvier fra realiserede mestre. Mens vi gik rundt om stupaen, blev jeg pludselig så rørt, at jeg kom til at græde. Jeg følte, at jeg var kommet hjem. At her hørte mit hjerte til. Siden den gang har alt for mig, direkte og indirekte, handlet om Nepal. Nepal som land Efter at være vokset op i Danmark, hvor vi mere eller mindre ligner hinanden, taler det samme primære sprog og har mere eller mindre ens værdisæt, er det fascinerende at komme til et land som Nepal, som er et så utroligt sammensat land. Der er mere end 131 forskellige etniske grupper, flere end 123 forskellige sprog der bliver talt, og geografisk er landet utroligt forskelligt om, man rejser syd, nord, øst eller vest. I det nordlige Nepal har folk en større lighed med tibetanerne nord for grænsen. De deler samme dialekt som tibetanerne og har fælles fysiske træk, da de er lysere i huden. Hvad det nordlige nepalesiske folk, såsom Sherpa, Thamang og Manang folket også har til fælles med tibetanerne, er den buddhistiske levevej. Man kan se bedeflag blafre i vinden langs passene i bjergene og ved klostrene, og man kan se de buddhistiske bønner skrevet ind i klipper og sten langs veje og stier. Det fysiske landskab i denne region bærer så stærkt præg af deres åndelige overbevisning. Rejser man til det sydlige bælte af Nepal, Terai, møder man bla. Madhesi folket, som har større lighed med deres indiske brødre syd for grænsen. De er mørkere i huden og går højere grad klædt som inderne. Madhesi folket, ligesom størstedelen af nepaleserne, deler også den hinduistiske tro med inderne. Dette kommer til udtryk ved de mange hindu templer og offersteder man finder på sin vej, i Kathmandu Dalen og rundt i Nepal. Den buddhistiske levevej Noget af det som rørte mig tidligt i min tid i Nepal, og som fortsætter med at røre mig næsten dagligt, er nepalesernes forhold til foranderlighed, f. eks. når ting ikke går, som de har forventet, eller hvis de mister noget eller nogen, som de har kær. Jeg oplever en anden form for accept i denne del af verden, i folkets relation til virkeligheden som den er, altid foranderlig. Det bærer den buddhistiske levevej og filosofi stærkt præg af. Den siger, at man skal reflektere over, at intet i dette liv kan tages for givet, og at vi aldrig med sikkerhed kan vide, hvornår døden indtræffer. Derfor er det så vigtigt i hvert øjeblik at have opmærksomhed på sine handlinger, sind og tale og sætte en positiv motivation, som ønsker alle levende væsener alt det bedste. Ifølge Buddhas lære har positive intentioner og handlinger en utrolig kraft, som sætter positive aftryk i sindet. Sisse og Alex's hyggelige hjem i Sundhara, Kathmandu. Mit liv og virke i Nepal og Himalaya
Disse aspekter af kulturen i Nepal og Himalaya er uden tvivl for mig den primære årsag til at leve her. Det at rejse ud til afsidesliggende klostre i Kathmandu Dalen og i Everest højlandet, at rejse tværs over det tibetanske plateau i Tibet, og at komme helt tæt på en nulevende kultur, som har det som deres hovedformål at komme i kontakt med den ubegrænsede visdom og medfølelse, som vi alle har iboende. Jeg føler mig inspireret stort set hver dag. Men denne ubegrænsede visdom og medfølelse, som vi har iboende, er ofte overskygget af forvirring og rastløshed og en søgen udad for at finde fuld lykke og tilfredshed. Denne søgen mod ydre objekter for lykke er som en uudtømmelig kilde, for de vil aldrig være i stand til fuldt ud at give denne tilfredshed, som vi alle søger. Tværtimod, så skaber denne søgen gang på gang stor skuffelse. Nangpa, betyder på tibetansk det at være buddhist og helt ordret betyder det nang = indre og pa = væsen. Så det er at være et væsen, som har fokus på de indre værdier, frem for de ydre. Himalayan Hemitage og vores pilgrimsrejser Efter at jeg blev færdig med mine kandidatstudier i konfliktløsning ved University of York i England rejste jeg (igen igen) tilbage til Kathmandu i starten af tyverne. Efter at have arbejdet med Mellemfolkeligt Samvirke’s højskoler i Nepal, Asien og Mellemøsten i en del år, samt at være rejseleder for Kipling Travel til Tibet, besluttede jeg mig for at starte min egen virksomhed, Himalayan Hermitage. Min intention med Himalayan Hermitage er at sammensætte rejser, hvor man ikke blot er turist, som anskuer en kultur udefra, men at man i højere grad ’kommer ind’ og forstår, reflekterer, og bliver introduceret til den buddhistiske filosofi og meditations praksis. Dette er så centralt for at kunne forstå sit sind, samt for at kunne forstå oprindelsen til vores følelser og tanker, som styrer så meget af den måde vi anskuer livet på. Det er også her, at ’pilgrimsrejsen’ så fint beskriver både den ydre, fysiske rejse, kombineret med den indre rejse man gennemgår ved at blive introduceret til buddhistisk filosofi og meditationspraksis, som vi gør hver dag på pilgrimsrejserne. Med andre ord, vi træder ind i kulturen og forstår den indefra via egen erfaring. For knap halvandet år siden mødte jeg min canadiske kæreste på et kloster i Kathmandu Dalen, og han og jeg arbejder nu sammen på Himalayan Hermitage. Vi tilbyder i dag pilgrimsrejser til Nepal, Bhutan og Tibet af 4-dages op til 14- og 16-dages varighed med erfarne instruktører og guides. Se mere her på Sisse's profil her, her på Munonne. |
Kategorier
Alle
Arkiv
Oktober 2024
|