Sal-Me ved Catja Østner
|
Sal-Me ved Catja Østner
310, Route de Larroque 32410 FR-Castéra-Verduzan Frankrig T: 93 91 38 19 W: www.sal-me.com |
Om mig og mine retreats
Jeg skaber retreats for kvinder, der er klar til at forbinde sig med deres indre styrke og træde ind i næste fase af livet med klarhed, livsglæde og mod. Mine retreats er jordnære og nærværende rum, hvor du kan sænke tempoet, give slip på hverdagens roller og mærke dig selv igen. Du behøver ikke at være på en bestemt måde – du kan komme præcis som du er. Når kroppen får lov at falde til ro, opstår der ofte både klarhed, energi og en ny retning. Jeg er grundlægger af Sal-Me og holder retreats på La Commanderie i Sydvestfrankrig – et historisk sted omgivet af natur, som inviterer til fordybelse og indre ro. Her skaber jeg trygge rammer, hvor du kan føle dig holdt og samtidig få plads til at stå stærkere i dig selv. Min måde at guide på Jeg arbejder med yoga nidra, meditation, restorativ yoga, somatiske praksisser, kvindecirkler og livmoderbaserede healingspraksisser. Min guidning er rolig og groundet, og jeg lægger vægt på, at du føler dig tryg nok til at være dig selv og mærke din egen styrke. For mig handler forandring ikke om at presse noget frem, men om at skabe de rette betingelser for, at noget nyt kan vokse indefra. Hvorfor jeg laver retreats Jeg har gennem årene set, hvordan dyb hvile og nærvær kan vække både styrke, klarhed og glæde – især i perioder, hvor livet kalder på en ny retning. Mange kommer for at finde ro og går herfra med fornyet energi, større klarhed og mod til at tage næste skridt. Det, du kan forvente • Små grupper og en personlig atmosfære • En balance mellem hvile, bevægelse og refleksion • Tid i naturen og plads til integration • Et trygt fællesskab med nærvær og autenticitet Mini-CV • Uddannet yogalærer (yin, restorativ, yoga nidra, menopause yoga, meditation og pranayama) • Somatic Educator for Women og Shamanic Womb Practitioner • Facilitator af kvindecirkler, red tents og retreats • Grundlægger af Sal-Me og vært for retreats på La Commanderie i Sydvestfrankrig • Baggrund som oversætter, solomor til tre nu voksne børn og flydende i dansk, engelsk og fransk. Hvis du længes efter et retreat, hvor du både bliver mødt og samtidig inviteret til at træde mere ind i din egen styrke, er du hjerteligt velkommen. Catja tilbyder nedenstående rejse:Moden, vild & vis - Retreat i Sydvestfrakrig - for kvinder i overgangsalderen | 24. - 31. august 2026
Træd ind i livets næste fase med visdom, selvkærlighed og glæde
Er du klar til at træde ind i dit næste kapitel? Moden, vild & vis er et ugelangt retreat i Sydvestfrankrig for kvinder i og omkring overgangsalderen — skabt til dig, der er klar til at stå stærkt i dig selv. Gennem yin yoga, somatiske øvelser, kvindecirkler, lydhealing, meditation og ceremonier skabes et trygt rum, hvor du kan genfinde din indre styrke, visdom og glæde. Du bor på La Commanderie — et historisk tempelriddergods omgivet af natur, stilhed og varme gamle stenmure. Alle måltider er inkluderet: 100% økologiske, plantebaserede og tilberedt med kærlighed af vores kok. Velkommen hjem. Velkommen videre. Læs mere her! |
