Yogaretreat med blid yoga, ansigtsyoga og funktionelt flow på Lesbos, Grækenland
2. - 9. juli 2023
Arrangør: Sisse Siegumfeldt
Destination: Molyvos, Lesbos, Grækenland Rejsedato: 2. - 9. juli 2023 Pris: fra 5.400,00 kr. ekskl. flyrejse Kategori: Yogarejse, Meditation og Mindfulness Antal pladser: 18 | Åben for booking (9) Afrejse fra: Kastrup Meditationsform: Mindfulness meditation Yogaform: Blid Hatha, Ansigtsyoga og Funktionelt Flow Sværhedsgrad: Begynder til øvet Sprog: Dansk eller engelsk ved behov Tillades børn: Nej Er rejsen røgfri: Ja, men kun indendørs Er rejsen alkoholfri: Nej Covid-19-Update! Det er selvfølgelig umuligt at se ud i fremtiden, men vi satser på, at alt er normaliseret til den tid. Stedet er kæmpestort, der kan være 35 personer i yogasalen (vi er max. 20) og fælles faciliteter er primært udendørs, morgenmaden indtages under en pergola af vinranker fx. Udtalelser fra tidligere deltagere: "En uges yoga-tur på Lesbos med Sisse er en gave ikke kun for dig selv, men for dine nærmeste - Jeg kom hjem fuld af overskud! Sisse er en fantastisk underviser, som har plads, overskud og rummelighed til at se og mærke alle på tværs af vores forskellige niveauer og personlighed. God variation i yoga-undervisningen - fra det blide, mere meditative, til det mere fysisk krævende. Høj faglighed, men heldigvis også plads til forløsende grin og fjolleri - I'll be back!!!" Lise Mühlhausen “Sisse må være verdens bedste yogalærer! Udover at være dygtig, er hun klog og som balsam for sjælen at være i nærheden af. Yogaferie i smukke Milelja på Lesbos med Sisse er det bedste man kan gøre for sig selv! God variation i yoga-undervisningen – fra det blide, mere meditative, til det mere fysisk krævende” “Turen til Lesbos var en gave ikke kun for mig selv, men for mine nærmeste – Jeg kom hjem fuld af overskud! Du er en fantastisk underviser, som har plads, overskud og rummelighed til at se og mærke alle på tværs af vores forskellige niveauer og personlighed." "Milelja er et lille forunderligt og smukt paradis med plads til den fineste yogaboble. Når man lander mærker man roen brede sig. I en uge kan man fordybe sig, inspireres og forsvinde langt ind i Sisses fint varierede og stærkt sammensatte yoga program. Sisse udfordrer alle og har samtidig et skarpt øje for den enkeltes niveau og behov. Jeg lærte meget om yoga og fik samtidig den første fine introduktion til meditation. Det hele vil jeg tage videre med mig på min vej og det er ikke er sidste gang jeg vil med." “Jeg vil varmt anbefale et yogaretreat på Lesbos med Sisse Siegumfeldt. Selve stedet, Milelja ligger smukt og naturskønt og stadig tæt på den gamle smukke by Molivos. Yogaen har igennem ugen været meget afvekslende med rolige afslappende øvelser og også mere udfordrende stillinger. Der er blevet taget hensyn til deltagernes forskellige niveau. Jeg synes at det har været givende at Sisse har elementer af det legende amtidig med at hun inkluderer meditation og åndedrætsøvelser i praksis på en afslappet og naturlig måde. Sisse har været en tryg, dygtig og hjertevarm yogalærerinde. Efter opholdet kan jeg mærke mere ro, balance og indre (og ydre:-)) glæde.” |
En uges yoga, meditation og fordybelse på den smukke græske ø Lesbos. Giv slip på hverdagens krav, lad stressen blive hjemme, og giv dig selv en uge til at ånde nuet ind og mærke livsglæden boble. På yogaretreat kan du gå virkelig i dybden med yoga og meditation og opleve den frihed og forandring det kan medføre.
Siden 2010 har jeg årligt taget til Lesbos og Milelja Retreat Center. Så skønt, roligt, dybt og nærende et sted finder man sjældent på denne jord. Vi har hele stedet for os selv, der er ikke andre gæster, kun fred og ro, skønhed og charme. Vi starter dagen med guidet Meditation efterfulgt af Funktionelt Flow hvor vi går op i at styrke typisk svage områder, virkelig lære leddene godt at kende, udfordre kroppen på nye måder, og have det sjovt samtidig. Bevægelserne er noget af tiden kædet sammen i et flow, og niveauet tilpasses den enkelte deltager - begyndere som øvede er velkomne. Tidligt på aftenen laver vi Hatha-yoga med fokus på tilstedeværelse, åndedræt, at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Her er der flere lange stræk, liggende og siddende stillinger, ro og genopladning. Vi slutter af med afstressende og foryngende Ansigtsyoga og Afspænding. Hver dag har et tema, og vi arbejder med tankerne bag yoga i forhold til en almindelig hverdag og som et led i en personlig udviklingsproces. Midt på dagen er der mulighed for at gå på stranden, vandre i naturen, stirre ud over det Ægæiske hav, eller nyde nuet i poolen hjemme på yogahotellet Milelja. En eftermiddag er fri, så man kan tage på en længere tur, hvis man har lyst, istedet laver vi meditativ yoga i stearinlysenes skær sent om aftenen. Stranden nær Milelja er et af mine yndlingssteder på denne jord: der er helt fredeligt, ikke andet end vand, himmel, horisont og lyden af bølgerne. Den er dog stenet, men der er fine sandstrande lige i nærheden. Molyvos, som ligger 15 min. gang væk, er en hyggelig havneby på Lesbos' nordøstlige spids, med udsigt til Tyrkiet. Alle husene er bygget i natursten og byen slanger sig op af bjerget, med små stejle gader på kryds og tværs. Byen er fredet, hvilket vil sige at det ikke lovligt at bygge i moderne materialer, så der er ingen store hoteller eller discoteker. Molyvos har i gennem mange år været et yndet rejsemål for yogaentusiaster på grund af den smukke natur, de hyggelige små cafeer og tavernaer og den varme stemning. I løbet af de sidste år er øen blevet mere forbundet med flygtninge end med yoga - men ruterne har ændret sig og der kommer ikke flygtninge ind ved Molyvos længere, og flygtningelejren på sydøen er over 100 km væk. Desværre er turisterne også udeblevet i stor stil siden sommeren 2015, så vi støtter lokalsamfundet og de fantastiske mennesker på øen ved at blive ved med at komme. Lokalbeboerne er et særligt folkefærd - de er blevet nomineret til Nobels fredspris for deres måde at tage imod flygtningene på dengang i 2015. Underviser Sisse Siegumfeldt Jeg har afholdt over 25 retreats siden 2009 - jeg elsker det simpelthen! At se mennesker "tø op", slappe af, og komme til sig selv, tilbage til deres naturlige væren er ret fantastisk. Mine retreats er afslappede, hyggelige, sjove, vi lader livsglæden blomstre. Man kan deltage der hvor man er, både hvad angår kropsligt niveau, eller hvor "dybt" man har i sinde at gå. Om det er egenomsorg, wellness eller mere dybtgående arbejde - det er op til dig, og det er alt sammen lige godt. At passe på sig selv er et meget vigtigt arbejde. Logi på Milelja Guest House Det er tolvte år i træk at jeg afholder retreat på Milelja - der er bare perfekt. Milelja Retreat Center er et lækkert og hyggeligt hotel der specialiserer sig i yoga-kurser. Der er store, luftige enkelt- og dobbeltværelser, klorfri pool med vand fra stedets egen mineralske kilde, varm jacuzzi, wellness-spa, god massage, en overdådig morgenmadsbuffet og fantastiske omgivelser. Den smukke Yoga-sal er rund og med udsigt over bjergene og den lille middelalderby Molyvos. Stedet hylder den enkle græske stil, men med alle moderne bekvemmeligheder, såsom air condition, wifi osv. Værelset er inkl. stor, lækker morgenbuffet hver dag og to fælles aftensmad på Milelja i løbet af ugen. Tillige brug af alle faciliteter: pool, spabad osv. Vi er de eneste på Milelja, og der er et begrænset antal værelser i hver kategori, så skynd dig at booke værelse. Man kan som enkeltperson ønske delt værelse, men kommer der ikke andre deltagere der vil dele, betaler man for enkeltværelse. Man kan ikke bo andre steder i byen og deltage på retreat på Milelja. Tilmeldingsfrist: Så længe pladser haves Priser:
Prisen er inklusiv:
Prisen er eksklusiv:
Flyrejse og transfer: Vi flyver direkte med Apollo rejser, der har en ugentlig direkte flyvning, det tager kun 3,5 time, plus ca. 5 kvarters taxa. DU KØBER SELV BILLETTEN HOS APOLLO Start og slut dag er rejsedage, uden program, og ønsker du ikke at flyve direkte med Apollo, så kan du vælge en anden rute, og skifte fly fx. i Athen. Husk at købe rejseforsikring. Sisse arrangerer taxaer/bus til Milelja fra lufthavnen, det koster ca. 25 Euro hver vej. Andet: Al fysisk udøvelse er på eget ansvar, som altid efter dansk lovgivning. Betaling: Ved tilmelding skal der indbetales depositum på 2.000,00 kr. til: Reg. 8125 - konto nr. 1250051898 eller Mobile Pay 26230917. Restbetalingen sker 1. juni. Man kan stadig tilmelde sig efter denne dato, hvis der er pladser. Prisen kan ændre sig, men den pris du har tilmeldt dig til gælder uanset hvad. Afbestillingsbetingelser: Depositum tilbagebetales ikke ved afmelding fra deltagers side. Ved afmelding efter 8. juli tilbagebetales beløbet ikke. Rejsegarantifonden: Sisse Siegumfeldt er registreret i Rejsegarantifonden med nr. 2549. Rejsen er derved omfattet af Rejsegarantifondens dækning i tilfælde af konkurs og lignende. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sisse. Se mere på hendes profil her! |