Sommer weekendretreat ved Limfjorden | 29. - 31. juli 2022
– Yoga, natur, meditation og bæredygtighed
Arrangør: Simon Vittus Jasper Hansen
Destination: Nykøbing Mors, Danmark Rejsedato: 29. - 31. juli 2022 Pris: 3.200,00 kr. ekskl. transport og kost Kategori: Spirituelt, Weekend, Hjerteåbner | Heartfulnes, Yogarejse, Retreat / Retræte, Meditation samt Mindfulness og Slow-Living Antal pladser: 24 | Åben for booking Meditationsform: Mindfulness, loving kindness og øvrige meditationer Yogaform: Hatha, Vinyasa og Yin yoga (derudover qi gong, dans og pilates) Sværhedsgrad: Alle Sprog: Dansk Kost: Vegetarisk Tillades børn: Nej Er rejsen røgfri: Ja Er rejsen alkoholfri: Nej Referencer: "Simons yogatimer er helt fantastiske, bl.a. fordi han bygger sine timer op omkring kontrasten mellem styrke og smidighed, yin og yang, det maskuline og det feminine. Således veksler øvelserne umærkeligt omkring denne akse, og det appellerer umiddelbart til mig. Jeg kan også rigtig godt lide, at vi som regel bliver meget længe i de enkelte øvelser. Længe nok til at mine muskler udfordres og styrkes, og længe nok til at jeg når at falde helt til ro i strækkene. Simon er en dygtig formidler, som er autentisk til stede i sin praksis. Han forklarer øvelserne enkelt, differentierer helt automatisk og hjælper således den enkelte til at finde den grad af udfordring, som er passende. Hans tilgang til yoga er udogmatisk og letfordøjelig, men hans store viden og generelle holistiske tilgang er hele tiden til stede som værdifulde overtoner, som jeg nyder at lytte ind til. Dette store overskud kommer også i høj grad til udtryk i de meditationer, som er en fast og dejlig bestanddel af hver yogatime. Her føler jeg mig hjulpet og guidet af de ord, som han ledsager meditationerne med, og det at meditere bliver således lettere tilgængeligt for mig. De fysiske øvelser og den mentale overbygning gør, at jeg i stadigt stigende grad tager glæde og øget overskud med mig over i hverdagen :-)" Anne, 45, cand. mag., Vejle "Simon har en karakteristisk og personlig evne til at formidle den fysiske og den dybere side af øvelserne med stor empati, og på en jordnær og let forståelig måde - han har kursisternes tillid og det gør, at man tør åbne op for hjertet, roen og følelserne i de ofte fysisk meget krævende øvelser. Jeg mærkede fra første time, at "det var noget andet" jeg var mødt op til, og at der er stor erfaring og viden bag. Øvelserne laves ligeledes i et tempo, der langsomt men sikkert gør mig fortrolig med dem - det betyder meget for mig!" Peter, 47 år, ingeniør, Vejle |
Et af hovedformålene med dette retreat er at vise veje til, hvordan det er muligt at forene det at være i naturen med det at praktisere yoga, mindfulness og meditation. Når vi tager yoga og/eller meditation med ud i naturen befrugtes vores praksis af naturen. Praksis næres af naturen på måder, som ikke sker, når man praktiserer indendørs. Det samme gælder vores naturoplevelser: Vi får en anden kontakt til naturen, når vi tager praksis med derud.
Det andet hovedformål med retreatet er at forsøge at gøre forbindelsen til naturen stærkere. Jo mere forbundet vi føler os til naturen jo mere vil vi være motiveret til at passe på den og derfor handle mere bæredygtigt. Basalt set handler retreatet om at kultivere det sted inde i os, som er naturligt motiveret til at gøre noget godt: Noget godt for en selv, noget godt for naturen, og noget godt for det fællesskab man er en del af. Selve naturen omkring Duegaarden, hvor retreatet afholdes, er en ideel ramme til formålet, med smuk natur, dejlige udendørs-områder og 3 min gang til Limfjordens vande og skrænter. MINDFULNESS, MEDITATION OG AFSPÆNDING Som ovenfor nævnt, vil vi arbejde med natur-baserede måder at praktisere meditation på. Meditations-delen på retreatet baserer sig primært på de fire elementer: jord, vand, ild, luft. Vi vil dog også anvende mere basal mindfulness og meditation. Og i sidste instans vil vi forsøge at lade denne mere basale mindfulness og meditation hænge bedre sammen med naturen og elementerne. Man vil altså modtage inspiration til, hvordan man fremadrettet kan lade sin eventuelle mindfulness/meditations-praksis befrugtes af de teknikker og værktøjer, vi anvender på retreatet. Eftersom vi kommer til at være meget udendørs, vil den meditative del også have fokus på det energetiske aspekt. Dette gør vi dels i meditative øvelser, der direkte adresserer kroppens energi-system og chakraer. Dels arbejder vi med healing. Den type af healing, vi anvender, kan absolut alle være med til, og den kræver ingen forudgående erfaringer med healing. FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på 2 områder: 1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt. 2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte. Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”. Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer endnu mere med. PROGRAM FREDAG 10:30-11:45 Ankomst (hvis man vil ankomme aftenen før, skal man selv aftale med kursus-stedet) 12 Let frokost 13-18 Undervisning og praksis 18 Middagsmad 19:30-20/20:30 Aftensession LØRDAG 7:30-9:00 Morgenpraksis 9:00 Morgenmad 10:30-13:00 Undervisning og praksis 13 Frokost 16-18 Undervisning og praksis 18 Middagsmad 19:30-20/20:30 Aftensession SØNDAG 7:30-9:00 Morgenpraksis 9:00 Morgenmad 10:30-13:30 Undervisning og praksis OM UNDERVISEREN – SIMON VITTUS JASPER HANSEN Simon underviser i yoga og meditation på retreats, faste ugentlige hold og workshops. Han er uddannet hatha yogalærer fra uddannelser i Thailand og Danmark. Simon er bosiddende ved Vækstcenteret i Nørre Snede, og lever et liv med meditation og spirituel praksis som omdrejningspunkt. Han er desuden uddannet cand.mag. i filosofi og kommunikation med speciale i forskning i meditation og mindfulness. Han er certificeret psykoterapeut fra en af landets 4-årige og tværministerielt godkendte terapeut-uddannelser, og MBSR-mindfulness-instruktør fra Århus Universitet. Se mere på Simons profil her! Indkvartering: Duegaarden er et kursus-, konference- og uddannelses-center beliggende på øen Nykøbing Mors i den vestlige ende af Limfjorden. Duegaarden ligger næsten helt ud til vandet, med de smukke skrænter ned til fjorden. Duegaarden har eksisteret i ca. 40 år, og drives af Pernille og Jens, som opretholder lige dele professionalisme, hjertevarme, og personlighed i deres værtskab. Selve naturen i området er ganske enestående. Der er en virkelig ro, både på kursus-ejendommen, og i naturen omkring; som vel kommer sig af, at området er så afsides og tyndt befolket. Vi har for vane at inddrage naturen i undervisningen. Der er også gode muligheder for gåture og væren i naturen i pauserne. Kursusstedet er beliggende mellem Hanklit og Salgerhøj, smukt placeret midt i Nordmors” fredede højdedrag. Bevæger man sig ad stedets egen sti til vandet, føres man gennem vilde slugter med kildevælv og op på højdedrag op til 82 meter over vandet. Herfra kan den betagende udsigt over Thisted bredning opleves. Nogle værelser har bad og toilet på værelserne; de fleste værelser har adgang til fælles bad og toilet på gangen. Værelserne fordeles efter første til mølle. Adresse: Duegården Flade Klit 11 7900 Nykøbing Mors www.duegaarden.dk Måltiderne: Vi spiser økologisk, vegetarisk mad. Alle måltider tilberedes af køkkenpersonalet. Pris: Deleværelse: 3.200,00 kr. (Man deler med 1, 2 eller 3 personer af samme køn) Dobbeltværelse: 3.750,00 kr. Enkeltværelse: 3.900,00 kr. Rabat til unge og studerende: Rabat på 25 % til alle under 26 år. Samt til studerende: også 25 % (man skal fremvise gyldigt studiekort). Inkl. i prisen:
Ekskl. i prisen:
Betaling: Når du har fået tilsagn om, at der er flere pladser, skal betalingen foretages: Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Du kan også betale via MobilePay til 24923453 (Simon Vittus Jasper Hansen). NB: Husk at påregne prisen for måltiderne, når du indbetaler. Enten i én eller to rater. Betaler du i to rater, indbetales et depositum på 1.500,00 kr. samtidig med din tilmelding. Restbetalingen skal foretages senest 14 dage inden retreat-start. Betaler du i én rate, overfører du hele beløbet, når du har fået tilsagn om, at der er flere pladser. Husk at skrive dit fornavn og “retreat” ved overførslen (fx ”Hanne retreat”). Din tilmelding er bindende fra betalingstidspunktet. Bliver du forhindret i at deltage, kan du frit overdrage pladsen til en anden – husk at give besked i sådan et tilfælde. Afbestillingsbetingelser: AFBUD: I tilfælde af afbud indtil senest 14 dage før retreatstart tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500,00 kr. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person. Ved afbud senere end 14 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke. AFLYSNING: Måtte det uventede ske, at retreatet aflyses af arrangør tilbagebetales det fulde indbetalte beløb. FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Hvis retreatet, fx pga. force majore, eksempelvis ændringer mht. corona, ikke skulle være muligt at gennemføre, findes en ny dato for afholdelse af retreatet. Der tages også forbehold for andre ændringer. Rejsegarantifonden: Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Simon Vittus Jasper Hansen er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon. Se mere på hans profil her! |