Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
Rejser og retreats med fokus på velvære i krop, sind og ånd!

Solar plexus – kontakt, behov, grænser, passion – Retreat på Samsø I 27. - 29. oktober 2023

Arrangør: Simon Vittus Jasper Hansen
Destination: Tanderup, Samsø, Danmark
Rejsedato: 27. - 29. oktober 2023
Pris: fra 3.600,00 kr. ekskl. transport 
Kategori: Hjerteåbner | Heartfulness, Yoga, Retreat | Retræte, Mindfulness og Slow-Living, Meditation samt Weekend
Antal pladser: 24 | Åben for booking
Meditationsform: Meditationer, der afbalancerer og arbejder med chakra-systemet

Yogaform: Hatha, Vinyasa og Yin yoga (derudover qi gong, pilates og dans)
Sværhedsgrad: Alle
Sprog: Dansk 
Kost: Økologisk og vegetarisk

Tillades børn: Nej
Er rejsen røgfri: Nej
Er rejsen alkoholfri: Ja

TILMELD NU!
arrangørprofil

Retreatbeskrivelse:

”Kærlighed starter i solar plexus” - Bob Moore

​Solar plexus er evigt interessant, og et evigt arbejdspunkt, for (stort set) alle mennesker. Interessant fordi det rummer store uforløste potentialer. Arbejdsomt fordi meget af vores mørke gemmer sig dér. Solar plexus er det område, som styrer mange af vores relationelle kompetencer. Herudover styres vores behov og grænser af solar plexus. Endelig bor vores evne til at brænde for noget – vores vilje, vores passion i solar plexus. Og så starter kærligheden i solar plexus.

Tilstanden i vores solar plexus er derfor afgørende for en række essentielle livsområder, som vi vil adressere på retreatet. Kurset trækker på modellen med de syv chakraer. Det er ikke nødvendigt at have forudgående kendskab til arbejde med chakraerne.
 
Kurset henvender sig til mennesker, som gerne vil dybere med sig selv. Som gerne vil forløse blokeret energi. Og som gerne – på baggrund af denne forløsning – vil kunne mere i deres liv: I deres relationer, ift. at stå ved egne behov, ift. at sætte sunde grænser, og ift. at leve mere passioneret. Mere power. Yderligere er solar plexus er et af de vigtigste redskaber for alle os, der arbejder med andre mennesker; et redskab, der sikrer at vi kan holde balancen, som igen støtter vores eget velvære i kontakten med dem omkring os.

Solar plexus er også et meget sensitivt og sårbart område. Og derfor arbejder vi med særlig nænsomhed, og med stor invitation til, at alle deltagere mærker efter deres egne behov, og er med på retreatet på netop den måde, som er mest gunstig – mest i overensstemmelse med ens egne behov.
 
SOLAR RPLEXUS OG DET ØVRIGE CHAKRA SYSTEM
Vi vil også arbejde direkte med solar plexus’ sammenhæng med de øvrige chakraer; dvs. sammenhængen med resten af vores helhed. Det gælder sammenhængen nedadtil, til rod og hara chakraerne. Sammen med disse to chakraer udgør solar plexus hele vores fundament i livet, vores instinkt.

Derudover gælder det sammenhængen opadtil, primært med hjertet, sekundært med kronechakraet. Ikke mindst er forskelligheden fra hjertet et essentielt tema. Det at kunne skelne skarpere mellem solar plexus og hjertet, beriger begge chakraer meget.

Endelig er solar plexus chakraet for kærlighed og angst: Som Bob Moore indikerer i citatet. Vi arbejder derfor også med, hvordan solar plexus er en primus motor for vores kærlighedsliv. Og den frygt, som ofte blokerer for kærligheden. Og for meget andet.
 
ARBEJDSFORMER
Vi har fire primære arbejdsformer på kurset.
1) Vores krops-praksis
2) Mindfulness
3) Kontakt- og udvekslings-øvelser
4) Energi-øvelser
I kropsdelen vil vi fokusere mere på mave- og ryg, for rent kropsligt at adressere solar plexus. Vi vil i krops-delen også benytte åndedræts-arbejde, som kan styrke og understøtte solar plexus. Mindfulness, siddende og liggende, vil vi anvende som redskab til integration og hvile, og som meditativt islæt. Kontakt- og udvekslings-øvelser bruger vi til at træne og udforske det, der foregår i solar plexus. Igen: med nænsomhed, så sensitiviteten, afspændingen og sårbarheden kan få plads. Og egne grænser kan få det.
 
PROGRAM
FREDAG
12 Frokost
13-18 Undervisning og praksis
18 Aftensmad
19-19:30/20 Aftenundervisning
 
LØRDAG
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:00 Morgenmad
11-13 Undervisning og praksis
13 Frokost
PAUSE
16-18 Undervisning og praksis
18 Aftensmad
19-19:30/20 Aftenundervisning
 
SØNDAG
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:00 Morgenmad
10:30-13:30 Undervisning og praksis

OM UNDERVISEREN – SIMON VITTUS JASPER HANSEN
Simon underviser i yoga og meditation på retreats, faste ugentlige hold og workshops. Han er uddannet hatha yogalærer fra uddannelser i Thailand og Danmark. Simon er bosiddende ved Vækstcenteret i Nørre Snede, og lever et liv med meditation og spirituel praksis som omdrejningspunkt. Han er desuden uddannet cand.mag. i filosofi og kommunikation med speciale i forskning i meditation og mindfulness. Han er certificeret psykoterapeut fra en af landets 4-årige og tværministerielt godkendte terapeut-uddannelser, og MBSR-mindfulness-instruktør fra Århus Universitet. Se mere på Simons profil her!

MÅLTIDER
Måltiderne er økologiske og vegetariske. Alle deltagere har 1 tjans, hvor man hjælper med lettere madlavnings-opgaver og afrydning.
 
Indkvartering: 
Retreatet foregår på Mellem-rummet på Samsø. Mellem-rummet er absolut et af Danmarks smukkeste retreat steder. Stranden ligger i gåafstand fra gården. 

​Mellemrummet er en smuk trelænget gård, hvor den gamle lade er forvandlet til en lys og dejlig yogasal. Værelserne er enkle og lyse, og et ideelt sted at trække sig tilbage, når man trænger til en pause. Mellemrummet er omkranset af en stor dejlig have samt stier, bålsted og en lille sø.

Der tilbydes enkelt, dobbeltværelser og deleværelser, som er æstetisk indrettet.
Alle værelser deler toiletter/badeværelser.

Adresse:
Mellemrummet retreat & kursuscenter
Holmevej 3, Tanderup 
8305 Samsø 
www.mellem-rummet.dk

Tilmeldingsfrist: så længe pladser haves

Pris: 
Deleværelse: 3.600,00 kr. (store, lyse deleværelser, man deler med 1, 2 eller 3 personer af samme køn. Antallet varierer pga. varierende deltagerantal)
Dobbeltværelse: 4.150,00 kr. 
Enkeltværelse: 4.300,00 kr. 
​
Der er et begrænset antal enkelt og dobbelt værelser, som fordeles efter først til mølle princippet. 

Inkl. i prisen:
  • Undervisning 
  • Indkvartering på Mellemrummet 
  • Alle måltider
  • Frugt, snacks, kaffe og the
  • Sengelinned og håndklæder
  • Mulighed for at låne meditations- og yogaudstyr 

Ekskl. i prisen:
  • Transport

TRANSPORT:
Arrangeres selv og er ikke inkluderet i prisen. Husk at bestille færgebilletter i god tid.

Retreatet løber fra fredag-søndag. Retreatet starter fredag kl. 12 med frokost. Og slutter søndag kl. 13:30. Start- og sluttidspunktet passer med færgerne fra både Kalundborg og Hou.

Sejler man fra Hou Havn i Jylland, skal man bestille billetter (www.tilsamsoe.dk) til den færge, der afgår fredag kl. 9:30, med ankomst i Sælvig Havn på Samsø kl. 10:30. Og retur-færge skal bestilles til søndag kl. 15:45. Mellem-Rummet, hvor retreatet afholdes, ligger 5 km fra Sælvig Havn.

Sejler man fra Kalundborg skal man bestille billetter (www.samsoelinjen.dk) til den færge, der afgår fra Kalundborg kl. 8.50, med ankomst i Ballen Havn på Samsø kl. 10.20. Retur-færgen skal bestilles til søndag kl. 14.05. Ballen Havn ligger 8 km fra Mellem-Rummet.

For praktisk information vedrørende transport, ankomst og indkvartering klik her!
 
Betaling: 
Du kan betale for retreatet i én eller to rater. Betaling af depositum på 1.500,00 kr til: Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Restbetaling senest 10 dage før retreat start. 

Husk at skrive dit fornavn og tekst “retreat” ved overførslen (eks. ”Hanne retreat”). 

Du kan også betale via MobilePay til 24923453 (Simon Vittus Jasper Hansen). 

Din tilmelding er bindende fra betalingstidspunktet for første betaling. Bliver du forhindret i at deltage, kan du frit overdrage pladsen til en anden – husk at give besked i sådan et tilfælde.

Afbestillingsbetingelser:
Din tilmelding er bindende fra betalingstidspunktet. Bliver du forhindret i at deltage, kan du frit overdrage pladsen til en anden – husk at give besked i sådan et tilfælde.

Forbehold for ændringer:
Hvis retreatet, fx pga. force majore, eksempelvis ændringer mht. corona, ikke skulle være muligt at gennemføre, findes en ny dato for afholdelse af retreatet. Der tages også forbehold for andre ændringer.

Rejsegarantifonden:
Dette arrangement betragtes iflg. Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Simon Vittus Jasper Hansen er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning, som sikrer mod konkurs.
​

Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon. Se mere på hans profil her!​
​
TILMELD NU!
arrangørprofil
 

    Tilmelding: Solar plexus – kontakt, behov, grænser, passion – Retreat på Samsø I 27. - 29. oktober 2023 

    Ved at udfylde nedenstående formular sendes din tilmelding til arrangøren, som indenfor 48 timer bekræfter din booking. ​
    Husk at oplyse dit navn som det fremgår af dit pas.
Ja, tilmeld mig retreatet

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Simon har en karakteristisk og personlig evne til at formidle den fysiske og den dybere side af øvelserne med stor empati, og på en jordnær og let forståelig måde - han har kursisternes tillid og det gør, at man tør åbne op for hjertet, roen og følelserne i de ofte fysisk meget krævende øvelser. Jeg mærkede fra første time, at "det var noget andet" jeg var mødt op til, og at der er stor erfaring og viden bag. Øvelserne laves ligeledes i et tempo, der langsomt men sikkert gør mig fortrolig med dem - det betyder meget for mig!

Peter, 47 år, ingeniør, Vejle

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Simons yogatimer er helt fantastiske, bl.a. fordi han bygger sine timer op omkring kontrasten mellem styrke og smidighed, yin og yang, det maskuline og det feminine. Således veksler øvelserne umærkeligt omkring denne akse, og det appellerer umiddelbart til mig. Jeg kan også rigtig godt lide, at vi som regel bliver meget længe i de enkelte øvelser. Længe nok til at mine muskler udfordres og styrkes, og længe nok til at jeg når at falde helt til ro i strækkene.

Simon er en dygtig formidler, som er autentisk til stede i sin praksis. Han forklarer øvelserne enkelt, differentierer helt automatisk og hjælper således den enkelte til at finde den grad af udfordring, som er passende. Hans tilgang til yoga er udogmatisk og letfordøjelig, men hans store viden og generelle holistiske tilgang er hele tiden til stede som værdifulde overtoner, som jeg nyder at lytte ind til. Dette store overskud kommer også i høj grad til udtryk i de meditationer, som er en fast og dejlig bestanddel af hver yogatime. Her føler jeg mig hjulpet og guidet af de ord, som han ledsager meditationerne med, og det at meditere bliver således lettere tilgængeligt for mig.
 
De fysiske øvelser og den mentale overbygning gør, at jeg i stadigt stigende grad tager glæde og øget overskud med mig over i hverdagen.

Anne, 45, cand. mag., Vejle

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
Picture
Destinationer:
Bali
Danmark   

Frankrig
Grækenland 
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sverige 
Østrig
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
​Madlaving & Gastronomi
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 
Parrejser 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Sang og Musik 
Senior rejser

Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
Særligt sensitiv & No Stress
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev