Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
Rejser og retreats med fokus på velvære i krop, sind og ånd!

Vandreretreat med naturen og dit eget liv i fokus. Hov Vig Nakke i Odsherred

27. - 30. juli 2023

EARLY BIRD: SPAR 400,00 kr. ved booking senest d. 27. april 2023

Arrangør: Storywalks ved Trine Vendelboe Juul
Destination: Odsherred, Nykøbing Sjælland, Danmark
Rejsedato: 27. - 30. juli 2023
Pris: NU fra 4.800,00 kr. ekskl. transport
Efter 27/4 fra 5.200,00 kr. ekskl. transport 

Kategori: Personlig Udvikling, Retræte / Retreat, Vandreferie & Pilgrimsrejser samt 
Weekend 
Antal pladser: 12 | Åben for booking
Kost: Økologisk, Vegetarisk og Almindelig
Yogaform: Yin og Restorativ
Niveau: For alle
Daglige distance: 12-15 km i roligt tempo
Sprog: Dansk (Engelsk)  
Tillades børn: Nej   
Er rejsen røgfri: Nej
Er rejsen alkoholfri: Nej

TILMELD NU!
ARRANGØRprofil

Rejsebeskrivelse:

Vi har alle brug for at forstå vores liv i en sammenhæng.
Vi har brug for fortællinger, som kan kaste et meningsfuldt lys over det liv, vi har levet og står midt i. Fortællinger som kan gøre os mere bevidste om, hvilke valg og veje, vi bør følge for at leve et liv i større overensstemmelse med vores værdier og ønsker for fremtiden.
​
På dette retreat bruger vi vandreture i den smukke natur til at arbejde os frem mod vores personlige kernefortællinger - om vores arbejdsliv, vores livsdrømme, nye idéer eller projekter, der venter på at blive realiseret. Vandreturene bliver også brugt til at sanse, tanke mental energi og fordybe os i naturen, og der vil være flere kreative, symbolske og mindfulbaserede øvelser undervejs samt oplæsninger af inspirerende litteratur.
 
Efter dagens vandring er der på Kirsebærgården mulighed for at hoppe i vildmarksbad og sauna, inden der er afsat tid til individuelle skriveworkshops som opsamling på vandreturens refleksioner. 
Efter fællesmiddagen om aftenen tænder vi bål, hører podcast, drømmer os hen og deler nogle af vores indsigter fra dagen med hinanden. 

I Kirsebærgårdens smukke yogasal vil indehaver og yogainstruktør Lisbeth Beierholm Nielsen stå for blid morgenyoga fredag og lørdag.

Filosofien bag storywalkkonceptet
Et storywalk-retreat tager afsæt i den grundfilosofi, at vi skal bevæge fødderne, hvis vi vil bevæge tankerne. Og at en fortælling er som en rejse, hvor vi bevæger os gennem tid og rum, imens vi udvikler os, lærer nyt, går på opdagelse og bliver klogere på os selv og vores liv.
​
En vandretur er også sådan en rejse, og det er derfor vandreturen er central for en storywalkproces, hvor målet er at udvikle en fortælling om det, vi hver især går og drømmer om. Det kan være et nyt kapitel i vores arbejdsliv, en gammel livsdrøm, vi gerne vil realisere eller blot at blive mere bevidst om, hvor vi gerne vil hen i livet.

Naturen og de mange fysiske, sanselige elementer som også indgår i retreatet herunder morgenyogaen, er alt sammen med til at skærpe vores sanser, vores sind og vores tanker, så vi bliver i stand til at åbne op for endnu dybere refleksioner, erindringer, erkendelser, følelser, drømme og visioner.

Program:

Dag 1
16.00-18.00: Ankomst og indkvartering
18.15: Velkomst og præsentation af deltagerne
19.30-20.30: Middag
20.45-22.00: Oplæg om storywalk og gennemgang af processen de næste 3 dage.
Etablering af samtalemakkerpar på vandreturene
 
Dag 2
7.20: Energimorgendrik
7.30-8.30: Morgenyoga
8.30-10.00: Morgenmad og klargøring til dagens vandretur
10.00-16.30: Storywalk del 1
16.30-18.15: Afslapning og eftermiddagssnack. Vildmarksbad og sauna
18.15-19.45: Selvstændig skriveworkshop
19.45-20.45: Middag
21.00-22.30: Samtale og storytelling omkring bålet
 
Dag 3
7.20: Energimorgendrik
7.30-8.30: Morgenyoga
8.30-10.00: Morgenmad og klargøring til dagens vandretur
10.00-16.30: Storywalk del 2
16.30-18.15: Afslapning og eftermiddagssnack. Vildmarksbad og sauna
18.15-19.45: Selvstændig skriveworkshop
19.45-20.45: Middag
21.00-22.30: Samtale og storytelling omkring bålet
 
Dag 4
7.30-8.30: Morgenmad
8.45-12.15: Afsluttende workshop
12.20-13.30: Afsluttende stillevandring og ’check ud’ øvelse
13.30-14.00: Rømning af værelser og madpakke med hjem

Yogaundervisningen:
Lisbeth Beierholm Nielsen har Yogas 2-årige læreruddannelse med 800 undervisningstimer og efteruddannelse i restorativ yoga, yogaterapeutik, mindfulness, meditation, yin yoga, yin yoga-massage og yoga nidra-meditation.

Om Kirsebærgården
Kirsebærgården er et kursus- og retrætested beliggende midt i Odsherreds smukke natur på Hov Vig Nakke halvøen.

Høloftet og den gamle kostald er nænsomt istandsat, og den nye smukke kursus- og yogasal er bygget til i forlængelse af den eksisterende bygning. Værelserne er stilrene og enkelt indrettede – alle med fin udsigt til det omkringliggende landskab.

Et stenkast fra gården befinder sig den ene af de tre vandreruter, som tilsammen udgør retreatets første vandretur. De tre ruter er forbundet med hinanden og fører os ud ad mange smukke stier langs fjorden, over marker og gennem skov og plantager. Den anden vandretur på dag 2 går bl.a. gennem Rørvigs Sandflugtsplantage.

Prisen på et storywalk-retreat er i udgangspunktet inklusiv et dobbeltværelse med sengelinned og håndklæde. Værelset deler du enten med en, du følges med på retreatet, eller med en anden deltager.
Når du har tilmeldt dig retreatet, modtager du en email fra Trine, om du ønsker et enkeltværelse. 

Adresse: 
Kirsebærgården
Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland     

Forplejning
Maden på Kirsebærgården er økologisk, og der benyttes i videst muligt omfang lokale råvarer. Gården har også en lille café og butik og en flok høns, der alt efter årstiden leverer friske æg til morgenmaden.

Udover dagens tre hovedmåltider, hvor frokosten vil bestå af en madpakke, vi tager med på vores vandreture, vil der være fri adgang til kaffe og te, frugt og sunde snacks.

Ønsker du vin eller øl eller anden alkohol til om aftenerne, er du velkommen til selv at medbringe det eller købe fra det ganske gode sortiment, som er på Kirsebærgården.

Tilmeldingsfrist: Så længe der er pladser​
Priser pr. person
Normal pris  
Early Bird
​Senest 27/4

Enkeltværelse
6.200,00 kr.
5.800,00 kr.
Dobbeltværelse
​5.200,00 kr.
4.800,00 kr.
Inkl. i prisen:
  • Økologisk kost - alle måltider iflg. program
  • Indkvartering på Kirsebærgården 
  • Facilitering af vandreture
  • Skriveworkshops
  • Yoga
  • Bålhygge 
  • Onlinemateriale til forberedelse og opfølgning på retreatet 

Ekskl. i prisen:
  • Transport

Minimum antal deltagere: 
Gennemførelse ved minimum 7 deltagere. 
Der gives besked, så snart det er muligt, dog senest 14 dage før retreatets afholdelse. 

Det bør du have med
Vandresko eller vandrestøvler, tynde, gerne uldne sokker, vindtæt jakke og lette, gerne uldne trøjer samt evt. regntøj, hvis vejret skulle drille lidt.
En dagsrygsæk til din madpakke og drikkevarer. Medbring selv drikkedunk og termoflaske samt papirblok og kuglepen. Tag evt også en pc, mac eller tablet til at bearbejde og arbejde videre med dine tanker, idéer og noter på de selvstændige skriveworkshops. Det er dog også fint blot at bruge pen og papir til skrivearbejdet.
Yogamåtter mv. findes på Kirsebærgården. Det er indehaver Lisbeth Beierholm Nielsen, der guider os gennem yoga om morgenen.

Betaling:
Endelig booking og betaling foregår via siden storywalks.dk. Følg første trin i bookingen her på siden og du føres videre til storywalks.dk. Her klikker du på tilmeld nu, hvorefter du får adgang til onlinematerialet til dette retreat. Du vil blive opkrævet fuld betaling. 

Efter betaling er gennemført modtager du onlinematerialet, der er udviklet til både forberedelse og opfølgning på retreatet.

Afbestillingsbetingelser:
Hvis du bliver nødt til at aflyse din deltagelse, kan du få refunderet det fulde beløb minus et afbestillingsgebyr på 575,00 kr. op til 3 måneder før retreatets start.
Op til 1 måned før retreatets start kan du få refunderet 50 % af beløbet minus afbestillingsgebyret på 575,00 kr.
Under en måned før retreatets start er der desværre ingen refusionsmulighed, med mindre der er tale om sygdom eller andre særlige omstændigheder.

Rejsegarantifonden:
Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Trine Vendelboe Juul er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs. 

Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Trine Vendelboe Juul. Se mere på hendes profil her!
​
TILMELD NU!
KONTAKT ARRANGØR
Se filmen med storywalker Trine Vendelboe Juul for en dybere introduktion til nogle af tankerne bag storywalkkonceptet.

 

    Tilmelding (TRIN 1):
    Vandreretreat med naturen og dit eget liv i fokus. Hov Vig Nakke i Odsherred | 27. - 30. juli 2023

    Udfyld nedenstående formular som første led i booking af dette retreat. Når du klikker videre nedenfor føres du videre til storywalks.dk. Her klikker du på tilmeld nu, hvorefter du får adgang til onlinematerialet til dette retreat. Du vil blive opkrævet fuld betaling. ​
Tag mig til næste trin...

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
"Det var en fantastisk rejse, i såvel den indre som ydre verden. Jeg blev klogere på eksistensgrundlaget for både mig selv og min virksomhed. Jeg kom rigere hjem og ved at jeg skal afsted igen".

Tea Lerche Jacobsen

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
"Det var tre inspirerende og berigende døgn, på MANGE parametre. Helt fantastisk! Alt sammen stærkt, ærligt og unikt fasciliteret af Trine". 

Camilla Ernen-Lyngholm

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
"Jeg kan klart anbefale Trines Storywalkkoncept, der kan bringe dig videre med dine drømme og visioner for dig selv, din virksomhed eller noget andet vigtigt. De fem trin på storywalk'en sætter spot på alle aspekter til at guide dig i den retning, du gerne vil. 
De mange relevante spørgsmål, Trine stiller, sætter virkelig gang i tankerne, og ’vandringen’ fortsætter længe efter, man er kommet hjem igen".

Birgit Juel Martinsen

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
  • 2
Picture
Destinationer:
Bali
Danmark   

Frankrig
Grækenland 
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sverige 
Østrig
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
​Madlaving & Gastronomi
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 
Parrejser 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Sang og Musik 
Senior rejser

Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
Særligt sensitiv & No Stress
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev