Munonne - Wellness rejser og retreats for krop, sind og ånd!
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt
Grupperejser og retreats med fokus på velvære for krop, sind og ånd!

Oplev Sri Lankas Kultur og Natur: Rundrejse og Yinpower Yoga | 21. januar - 1. februar 2024

Arrangør: TimeToChange ved Christina Theilgaard​
Destination: Rundrejse, Sri Lanka
Rejsedato: 21. januar - 1. februar 2024
Pris: fra 20.870,00 kr. inkl. flybillet
Afrejse fra: Kastrup
Kategori: Kulturrejse, Naturoplevelser og Naturterapi samt Yogarejse 
Antal pladser: 15 | Åben for booking
Kost: Alm. kost 
Meditationsform: Nærværsmeditation og Yoganidra

Yogaform: YinPower Yoga
Niveau: Alle kan deltage
Sprog: Dansk   
Tillades børn: Nej   
Er rejsen røgfri: Nej
Er rejsen alkoholfri: Nej
Visum: Nej

TILMELD NU!
ARRANGØRprofil

Rejsebeskrivelse:

Sig farvel til januars mørke og triste vejr og oplev Sri Lankas spændende kultur og natur på denne rejse, som er en kombination af rundrejse og yogarejse!
 
Første del af rejsen er en rundrejse til flere af Sri Lankas seværdigheder. Du skal besøge Sigiriya Rock fæstningen, som er et gammelt fæstningspalads, der ligger på toppen af en 180 meter høj klippe inde midt i grøn jungle.
 
Du vil også kunne opleve et elefantbørnehjem, hvor elefantunger, hvis mødre er blevet dræbt, forberedes til at kunne klare sig i naturen igen.
 
Der er mange templer i Sri Lanka og du skal besøge huletempelet i Dambulla, som er et af de 8 steder i Sri Lanka, som er på UNESCO's verdensarvsliste samt The Temple of the Sacred Tooth Relic i Kandy, som er højlandets "hovedstad". I Kandy skal du også opleve et show med traditionelle danse og se byen fra en tuk-tuk.
 
Sri Lanka er kendt for sin smukke natur, som du både vil opleve, når vi kører fra sted til sted, men du skal også på jeep safari i en af landets nationalparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på naturen og de dyr,som lever her. I parken bor der elefanter, bøfler, vildsvin, læbebjørne, aber og et stort antal forskellige bukke. Og måske er du heldig at se en af de sky leoparder.
 
Nu er du sikkert fyldt godt op med oplevelser og klar til den sidste del af rejsen, hvor den står på afslapning på et skønt resort ved det Indiske Ocean. Her er der ikke meget på programmet ud over de 2 x daglig yinpower yoga. Du har tid til at nyde dagene på en strandstol med en god bog, meditere i de smukke omgivelser eller måske kan en dejlig spa behandling (tilkøb) friste? Det er også muligt at deltage i de yogaklasser, som stedet tilbyder, dette koster kun 15 USD per klasse.
 
Du får en rejse lidt ud over det sædvanlige, og kommer hjem med spændende oplevelser og en krop fyldt med ro og overskud.
 
Din underviser Christina Theilgaard
Din underviser på denne tur er yinyoga instruktør Christina Theilgaard. Hun har taget flere uddannelser og kurser inden for yinyoga, kinesisk medicin og senest også yinpower. Hun har undervist i yinyoga bl.a. hos AOF/FOF og Yogacentralen siden 2015, og har holdt flere retreats i udlandet og i Danmark.

Christinas undervisning er nærværende, og hun lægger vægt på, at møde dig lige der, hvor du er. Der er aldrig mere end 15 deltagere på hendes retreats, og der er derfor plads og god tid til den enkelte deltager.  
 
Du er velkommen til at kontakte Christina via hendes profil, hvis du har spørgsmål til turen eller yinpower yoga.

Om yogaen
Christina underviser i yinpower yoga, som er den lidt mere powerfulde udgave af yinyoga. Yinpower yoga er yinyoga med mere saft og kraft. Yinpower yoga skaber mere plads, bevægelighed og mobilitet især i fødder, ankler og hofter, og med yinpower yoga vil du opleve at få en bedre søvn, mere overskud og mere ro. Yinpower og yinyoga er begge baseret på det taoistiske koncept om yin og yang, som er modsætninger og komplementære principper i naturen. Yin er bl.a. ro, stabilitet og stilhed, mens Yang er bevægelse og aktivitet. Sammen skaber de en perfekt balance, som mange af os desværre mangler i vores hverdag, hvor Yang fylder meget.
 
Yinpower yoga går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og psyke. Stillingerne er simple, da de fleste udføres liggende eller siddende, men da stillingerne holdes i længere tid (mellem 3-7 minutter), udfordrer du kroppen og sindet lige så meget, som hvis du skulle stå på hovedet.
 
Alle kan være med på denne yogarejse – også selv om du ikke har prøvet yoga eller yinpower yoga før. Yinpower yoga kan nemt tilrettes med blokke og andet udstyr, så også deltagere med lettere skavanker i f.eks. knæ, hofter og lænd kan være med.

Du skal derfor blot være i normal god form og i stand til at deltage i programmet, som det står beskrevet.

Program
 
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Måltider: Morgenmad og anden forplejning om bord på flyet

Dag 2: Ankomst til Sri Lanka – Dambuella og elefantreservat
Ankomst til Sri Lanka først på natten. Transfer til "Camelot Beach Hotel" eller lignende hotel. Efter sen morgenmad bliver vi hentet og kører mod Dambuella. På vejen kører vi forbi og besøger Pinnawa Elefant reservat inden vi kommer frem til vores hotel "Amaya Lake" og tjekker ind.
Måltider: Morgenmad og aftensmad.

Dag 3: Sigiriya Rock Fortess – Hiriwadunna – Jeep Safari
Efter morgenmaden kører vi mod den fantastiske fæstning Sigiriya Rock, der ligger på toppen af en 180 meter klippe inde midt i grøn jungle.
Herefter tager vi på jeep safari i Minneriya National Park, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturen og de dyr som bor i parken.
Overnatning på Amaya Lake hotel eller lignende hotel.
Måltider: Morgenmad og aftensmad

Dag 4: Dambulla – Matale – Kandy
Efter morgenmaden kører vi det gamle huletempel i Dambulla, hvor en kæmpestor gylden Buddha statue byder os velkommen. Templet er på UNESCO’s verdensavsliste. Herefter kører vi videre og laver stop i Matale, hvor vi skal besøge urtehaver fyldt med krydderurter og urter, som bruges til medicin.
Dagens sidste stop er i Kandy, som er hovedstad i højlandet, og endnu et sted på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi kører med tuk-tuk til det lokale marked, og går også en tur rundt i byen.
Kandy er også kendt for sine fine danse, og vi skal derfor også se et show med de traditionelle danse.
Dagen afsluttes med et besøg i det hellige tempel for Buddha’s Tooth.
Overnatning: Amaya Hills eller lignende hotel
Måltider: Morgenmad og aftensmad

Dag 5: Kandy – Talalla
Efter morgenmaden kører vi mod det retreat sted, hvor vi skal tilbringe den sidste del af turen. Her skal du lave yoga morgen og aften, nyde dagene på stranden mens du fordøjer rundrejsens oplevelser.
Overnatning: Talalla retreat eller lign.
Måltider: Morgenmad

Dag 6: Talalla – Yoga – Yala National Park (tilkøb)
Du starter dagen med turens første yinpower yogatime, som foregår i hotellets dejlige yogasal.
Hvis du ønsker det, har du mulighed for en ekstra udflugt til Yala National Park, som er den største af parkerne på Sri Lanka. Vi er retur ved aftenstide.
Dagen afsluttes med en skøn Yoga Nidra afspænding.
Overnatning: Talalla retreat eller lign.
​Måltider: Morgenmad.

Dag 7-10: Talalla – Yoga – afslapning
De næste dage står i yogaens tegn. Du får skøn yinpower yoga 2 gange dagligt. Typisk vil det være morgen og eftermiddag/aften, men programmet tilpasses måske undervejs. Når der ikke er yoga, kan du bruge dagen, som du har lyst til. Der vil være rig mulighed for at slappe af ved stranden eller poolen, hygge med de andre deltagere, eller måske få en dejlig behandling i hotellets skønne spa afdeling. Der er også mulighed for at gå på opdagelse i området og se de lokale byliv.
Hotellet har også tilknyttet en lokal yogainstruktør, så der vil være mulighed for at tilkøbe ekstra yogaundervisning for kun 15 USD pr. session.
Overnatning: Talalla retreat eller lignende
Måltider: Morgenmad

Dag 11: Talalla – Yoga – Hjemrejse
Inden afrejsen er der lige tid til turens sidste yinpower yogatime inden morgenmaden. Herefter checker vi ud, men kan være på resortet og nå en sidste badetur eller 2 inden vi bliver hentet om eftermiddagen for at blive kørt til lufthavnen.

Dag 12: Hjemkomst til Danmark

Indkvartering:
På rundrejsen kommer du til at bo på gode, oftest 4* hoteller. På den sidste del af turen skal du bo på Talalla retreat, som ligger smukt omkranset af palmer og lige ned til det Indiske Ocean. Hotellet har en dejlig Ayurvedisk spa afdeling, hvor du kan købe dejlige behandlinger.
Alle værelser ligger i smuk samspil med naturen.

Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2023​

Minimum antal deltagere:
Rejse gennemføres ved minimum 10 deltagere.
Meddelelse om gennemførelse senest 1. november 2023. 
Priser pr. person
Normal pris
Delt Dobbeltværelse*
20.870 kr.
Enkeltværelse
22.865 kr.
*Vi tilbyder desværre ikke at du kan booke delt dobbeltværelse med egen rejsemakker.
 
Inkl. i prisen:
  • Flyrejse (t/r)
  • Hotelovernatninger
  • Yogaundervisning i henhold til program
  • Rundrejse med engelsktalende guide
  • Transfer
  • Måltider som angivet i programmet

Ekskl. i prisen:
  • Andre måltider end angivet i programmet.
  • Drikkepenge
  • Andre drikkevarer end angivet i programmet
  • Afbestilling- og Rejseforsikring
  • Guidet tur til Yala Nationalpark på dag 6. Turen koster 600 kr. som dækker transport, guide og entre til nationalparken.

Betaling:
Betaling foregår direkte til Svane Rejser.
Depositum på ca. 4.500,00 kr. + evt. afbestillingsforsikring betales senest 3 dage efter modtagelse af din billet, hvilket vil være når vi er sikre på, at rejsen bliver gennemført.
Restbeløbet betales ca. 10 uger før afrejse. Der tages forbehold for ændringer. Du kan se de nøjagtige betalingsbetingelser her! 

Afbestillingsbetingelser:
Der henvises til Svane Rejsers generelle betingelser. Det anbefales at tegne en afbestillingsforsikring, som kan dække i tilfælde af sygdom
​Læs mere om Svane Rejsers generelle betingelser her!

Rejsegarantifonden:
Rejsen inkl. kursus sælges af Svane Rejser, som er registreret med nr. 1156 i Den Danske Rejsegarantifond. Rejsen er derved omfattet af Rejsegarantifondens dækning imod konkurser.

Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina. Se mere på hendes profil her!
​​
TILMELD NU!
KONTAKT ARRANGØR
 

    Tilmelding: ​Oplev Sri Lankas Kultur og Natur: Rundrejse og Yinpower Yoga | 21. januar - 1. februar 2024

    OBS! Udfyld nedenstående formular som første led i booking af denne rejse. Når du klikker videre nedenfor føres du videre til Svane Rejsers bookingformular. Først efter udfyldelse deres formular bliver du endelig tilmeldt. Du vil modtage bekræftelse på din booking fra dem.
Tag mig til næste trin...

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Superskøn og givende undervisning. Jeg har lært meget i den forgangende uge. Du har et yderst behageligt væsen og er god til at guide en rigtigt ind i øvelsen. Behagelig stemme, sød og sjov.

Laila

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg ønskede en yogaferie, hvor både ferie og yoga blev kombineret og balanceret uden stress og tid til begge dele. Ønsket blev indfriet. Rigtig god undervisning, hvor alle niveauer kan være med. Godt og varieret yogaprogram. Christina er rigtig god til at samle og tage hånd om gruppen (dem som har lyst til det). ​

Jette

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
God, spændende yinyoga - fantastisk vejrtrækning. God rejsegruppe. God inspiration til øvelser hjemme. God grundviden om yinyoga og øvelsernes påvirkning af krop og sind. Forståelse for forskellige elevers behov og begrænsninger.

Lizanne

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Anonym

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Christinas yinyoga er jordnær og givende. Man føler virkelig, at man gør sig selv og sin krop en tjeneste. Jeg dyrker sjældent yoga hjemme, men på hendes workshops og på to hyggelige ferier har hendes undervisning givet mig et boost af velvære og nærvær. ​

Kahrinn

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg har haft stor glæde af at lære yinyoga at kende. Tak til dig Christina for din rolige og omsorgsfulde undervisning, hvor du hele tiden er opmærksom på, at alle får max støtte og udbytte. Kan stærkt anbefales! ​

Karin

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Christina er meget kompetent og super dygtig til at undervise og dele ud af sin viden, hun har omkring yogaens forunderlige verden. Og så er hun ekstrem god til at møde mennesker, der hvor de er. ​

Charlotte

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jeg var superglad for din professionelle måde at guide os ind og ud af øvelserne. Det gjorde, at det var let at lave øvelserne med lukkede øjne.
Jeg vil klart anbefale dig til andre, der vil have en aktiv ferie og lære mere om yinyoga af en kompetent person. ​

Liselotte

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Turen har været en fantastisk positiv oplevelse. Langt højere end min forventning. Yogastillingerne var mere hårde, end jeg forventede, men med en positiv og fantastisk effekt. Christina, du er en alletiders underviser.

Soheila

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Du er den perfekte lærer. God til at ”fortælle” om øvelserne. Jeg har egentlig aldrig prøvet yinyoga før, og følte mig som en del af ”holdet” fra start.

Eva

/

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8

    Tilmelding:
    Yinyogarejse til Andalusien, Spanien | 3. - 10. september 2021

    Ved at udfylde nedenstående formular sendes din tilmelding til arrangøren, som indenfor 48 timer bekræfter din booking. ​
    Angiv også gerne hvis der er en bestemt person du ønsker at dele værelse med.
Ja, tilmeld mig retreatet
Destinationer:
Danmark   
Frankrig
Grækenland 
Guatemala
Indien
Island

Italien 
Marokko 
Portugal

Spanien 
Sri Lanka
Sverige 
Tyrkiet
TILMELD DIN REJSE!
Munonne Travel SMBA
Højbrogade 3C, 1
4800 Nykøbing Falster
​CVR. nr. 32150799

Webdesign by TrendyWeb
Rejsekategorier:
Ayurveda
Detox, Udrensning & Faste  
Healing & Lydhealing 
Helse, Kost & Sundhed  
Hjerteåbner & Heartfulness 
​Jule- og Nytårsrejser​
Kloster, Ashram og Tempel 
Kraft- og hellige steder 
Kropsbevidsthed  
Kur, Spa og Wellness
Kursus / Uddannelse
Meditation
Mindfulness & Slow-living 
Naturoplevelser og Naturterapi 

Personlig udvikling
Pilates
Prana, Åndedræt & Breathwork​ 
Retreat | Retræte 
Senior rejser
Skønhed 
Spirituelle rejser

Stilhedsretreat & Silent retreat​  
No Stress & Særligt sensitiv
Vandreferie & Pilgrimsrejser
Yogarejser
Nyttige links:
Hvordan booker jeg en rejse?
Særlige ønsker til rejsen 
Rygning og alkohol 
Betaling
Fortrydelsesret 
Rejse og Afbestillingsbetingelser 
Overdragelse af rejsen til en anden 
Rejse- og afbestillingsforsikring 
Vaccination 
Pas og visum 
Cookies- og Privatlivspolitik
​Flybillet
​

Andre Links:
Om Munonne   
Køb Gavekort | Indløs Gavekort

Kontakt Munonne
Munonnes venner 

Job hos Munonne
Presse
Arrangør infosiderne!

NYHEDSBREV
tilmeld

Bedømmelse: 4.8/5 stjerner af 37 stemmer fra Facebook
  • Afrejsedato
  • Destination
  • Kategori
  • Arrangør
  • Weekend
  • Hotel
  • Tilbud
  • Nyt