Happy Hike ved Maria Mellander
Happy Hike ved Maria Mellander
Sundby Parkvej 14, 4. t.h. 2300 København S. T: 25 21 02 20 W: www.happyhike.dk |
Happy Hike handler om at blive glad - og det kan man blive på en vandretur med smuk natur. Happy Hike tilbyder vandreture til Sverige og Bornholm: Kør-selv ferier på egen hånd og fællesture med turleder. Happy Hike er et dansk rejsebureau og medlem af Rejsegarantifonden.
Maria Mellander har startet Happy Hike og er turleder. Hun er tosproget dansk-svensk og halv bornholmer. Maria kender de bedste lokale vandreruter og hoteller, og har tilbragt hver sommer i 31 år i familiens sommerhuse i skærgården og på Bornholm. Maria har derudover erfaring som turleder i Dansk Vandrelaug, og til daglig bor hun i København. Maria tilbyder nedenstående rejse:Vandring og yoga på skærgårdsøerne nord for Göteborg, Sverige | 21. - 25. august 2022![]() Gå sensommeren i møde med en vandre- og yogarejse til den smukke svenske skærgård. Det særlige ved skærgårdsvandring er udsigterne over havet og fjordene, det varierede landskab med urørte skove og endelig er der ingen trafik og larm, fordi mange af øerne er bilfri. Det giver fred og ro til at opleve den smukke natur.
Vi overnatter på det smukke landsted, Kärlingesund Retreat Center, beliggende i et naturreservat med udsigt til hav, skov og øerne omkring. Hver aften afsluttes med yoga ved yogalæreren på Kärlingesund, ligesom der er mulighed for ekstra yoga om morgenen. Turen er inkl. transport tur-retur fra København med egen bus, der også kører os til og fra vandreruterne på øerne. Turen er med helpension og med en dansk-svensk turleder, der har tilbragt 31 somre i den smukke skærgård. Læs mere her! |