Asha ved Jane Mejlhede
Asha
v/Jane Mejlhede CVR nr.: 35012656 Ved ungdomsboligerne 45, 2. th 2820 Gentofte T: 31417042 W: www.janemejlhede.com |
Min passion er at sætte mennesker fri og skabe mere kontakt til sjælen og den universelle bevidsthed. Gennem de sidste 15 år har jeg arbejdet med at skabe healing, opblødning og varig forandring både gennem mine 1-1-sessioner og gennem mine uddannelser, kurser og retræter. Forfatter til bogen: Min sjæl ved.
Jeg er især optaget af det hele menneske. Det betyder, at jeg har stor fokus på både at inddrage og skabe balance mellem fx krop, hjerte, sind, sjæl og universel bevidsthed. Det betyder også, at jeg har særlig opmærksomhed på de sider eller dele, som har modstand på forandring, og som derfor har brug for ekstra omsorg og plads. Endelig betyder det også, at jeg er meget inddragende og inkluderende i min tilgang til forandringsarbejde. Ofte kommer den dybe og langtidsvirkende forandring af at byde alt velkomment fremfor at skubbe det ud i mørket, fordi vi har en bestemt forestilling om, hvem vi skal være, når vi er “udviklede”. I mit arbejde er det vigtigt for mig, at alle føler sig set og rummet, at alle føler sig trygge, støttede og holdt. Samtidig er jeg kendt for min klarhed og min direkte, no-nonsense tilgang, som skærer ind til benet i den enkeltes proces. Jeg underviser desuden i Enneagrammet som et værktøj til personlig udvikling og spirituel frigørelse, og jeg kører uddannelserne som Spirituel Coach og Integrativ Akasha Healer. Du kan læse mere om mine spirituelle uddannelser og kurser her. Min baggrund Jeg er spirituel lærer, psykoterapeut (medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter), NLP- og Enneagram coach og Master Trainer, forfatter samt Akasha Master Healer, Initiator & Trainer. Jeg underviser og faciliterer dybe healings- og forandringsprocesser i grupper eller gennem 1-1-sessioner i Gentofte eller via Zoom. Du kan læse mere om mine sessioner her. Oprindeligt er jeg uddannet cand. mag. i dansk og kommunikation med ekstrafagligt tilvalg i psykologi. Jeg har herudover en 1-årig uddannelse som voksenunderviser med speciale i læringsprocesser. Jeg har herudover flere forskellige uddannelser og kurser bag mig indenfor psykologi, personlig udvikling, healing, energiarbejde, breathwork, clairvoyance, tantra, meditation, mindfulness mm. Jeg er pt. i gang med to syv-årige uddannelsesforløb i Spiritual Psychology og Non-dual Therapy. Jeg går løbende i egenterapi og supervision. Om Jane Mejlhede “Jane er the real deal. Nærværende, groundet, tydelig, dyb, let, autentisk (for mig betyder det hos en underviser, at vedkommende ikke har brug for noget fra sine deltagere … ikke brug for anerkendelse, ros, gråd, særlige gennembrud eller andet). Autentisk er evnen til at stå i det, der er. Som det er. Man kan kun tage kursister så langt og dybt, som man selv har været villig til at gå. Og Jane har med al tydelighed walked her talk. Det mærkes. Og det er det, der skaber det trygge rum, man overgiver sig i. Tak” Pernille Melsted “Hos Jane oplever jeg finfølelse, kreativitet, energi og humor. Jeg ved at du ser os alle, og jeg ved at du på din fine måde (ved ikke at insistere men tilbyde) holder hånden under os alle” Tove Knudsen “Underviseren er utroligt nærværende og opmærksom på alle deltagere, hvilket både er fantastisk og fascinerende.” Käte Hansen “Hele tiden føler du dig set, rummet og hørt af Jane, der både kan være blid og venlig, men også direkte og med falkeblik se: Hvad drejer det her sig om. Og kan spejle, rumme og hjælpe dig igennem.” Bodil, 47 år “Jane er et fantastisk fint menneske. Fuld af liv, leg, bevægelse, humor, alvor og kærlighed. Autentisk i sin undervisning og med en helt fantastisk energi.” Aya Bruun Herman, 51 år Jane tilbyder nedenstående retreats:Stilhedsretreat på Samsø - A New Beginning | 18. - 21. januar 2024
|