Simon Vittus Jasper Hansen
|
|
KORT OM MIG OG DEN UNDERVISNING, JEG TILBYDER
Jeg bor til daglig ved Vækstcenteret i Nørre Snede, og lever dér et liv med meditation og kropsarbejde som omdrejningspunkter; både personligt og fagligt. Jeg har haft en daglig meditationspraksis siden 2006. Jeg lever udelukkende af at undervise i yoga, mindfulness og meditation. Samt individuelle sessioner med terapi og healing. Et af de principper, som præger min undervisning mest, er princippet om at kunne integrere det selvudviklingsmæssige og det spirituelle med det almindeligt levede liv, som det leves af os moderne vestlige mennesker. Jeg er derfor meget optaget af, hvordan vi i den vestlige verden kan få allermest gavn af disse oftest østlige praksisformer (yoga, meditation, mindfulness). Dette betyder, at jeg bruger en del tid på at forholde mig til både ny og gammel forskning, som gives af pionererne på området. UDDANNELSE OG ANDEN ERFARING Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi, videnskabsteori og kommunikation fra Roskilde Universitet. Hele overbygningen af uddannelsen og specialet, brugte jeg på at studere forskning i mindfulness og meditation. Jeg har i en årrække arbejdet på Københavns Universitet som ekstern underviser i kommunikation (mundtlig formidling og politisk kommunikation). Jeg er certificeret psykoterapeut fra en af landets 4-årige og tværministerielt godkendte psykoterapeut-uddannelser (ID Academy). Jeg er certificeret fra to yogalærer-uddannelser; begge fra den israelsk-amerikanske hatha yogalærer og ph.d., Shy Sayer. Den første yogalærer-uddannelse tog jeg i Thailand. Og overbygningen på denne uddannelse fandt sted i Danmark (en efteruddannelse for yogalærere fra hele verden, som jeg personligt arrangerede, koordinerede, deltog i og medunderviste på). Endelig er jeg uddannet mindfulness-underviser fra Århus Universitet i det internationalt akkrediterede mindfulness-system, MBSR. Jeg har haft en daglig meditationspraksis i mere end 15 år. Og jeg har personligt arbejdet med terapi og selvudvikling på egen krop i mere end 20 år. Dette udgør kernen i fundamentet for den undervisning, jeg tilbyder. Jeg modtager fortløbende supervision og vejledning fra nogle af eksperterne på området. Jeg har desuden i en årrække rejst både i Østen og Europa for at inspireres af de internationale kapaciteter. AFSLUTNINGSVIST Jeg har afslutningsvist lyst til at fortælle ganske kort om, hvad der for mig er formålet med både selv at praktisere disse teknikker, men også ift. at tilbyde det i min undervisning. Formuleret helt kort handler det for mig om – lige siden jeg i gymnasiet blev bidt af det – at der findes veje, teknikker og redskaber til at vi mennesker rent faktisk kan få mere ud af det liv og den tid, vi har på Jorden. Vi kan faktisk, hvis vi anvender disse praksisveje, komme til at leve liv med mere glæde, med bedre kontakt til os selv, mindre stress, med mere indfrielse af de drømme, vi måtte have, og med mere overskud og ansvar over for andre mennesker. Derfor rummer det at praktisere mindfulness, meditation, yoga et stort alvors-aspekt. Og det kræver en etik at beskæftige sig med det. Når det er sagt, så er det også vigtigt at sige, at mindfulness og meditation også skal behandles med humor og med almindelighed. Kvaliteter der gør det både sjovt og anvendeligt at beskæftige sig med det. Endeligt har jeg også den forestilling – som kommer fra forskning af effekterne af mindfulness, yoga og meditation – at hvis vi på flere områder lærer at integrere mindfulness og meditation i vores liv, så vil det have nogle gunstige konsekvenser for de mennesker og samfund, vi lever i og sammen med. En hel del forskning viser fx, at det mindset, som kultiveres af mindfulness og meditation kan være med til at løse nogle af de kriser og konflikter, vi står over for i dag – personligt og globalt. Med andre ord: Mindfulness og meditation er ikke kun noget, vi gør for vores egen skyld. Effekterne påvirker også vores nære relationer og vores medmennesker. Og dette er vigtigt. SERVICES OG YDELSER Yoga-retreats, stilheds-retreats (med yoga og meditation), meditations-grupper, yoga workshops, 1:1-samtaler (terapi, coaching, mindfulness og meditation). Simon tilbyder nedenstående retreats og rejser:Juleretreat med fordybelse, stilhed og fællesskab ved Limfjorden | 23. - 25. december 2026
Vi vil bruge juletiden til fordybelse, stilhed og fællesskab. En mulighed for at bruge ferie og højtid på en anderledes måde. Et retreat – uanset hvilket slags – har altid kun ét formål: At skabe rammerne for at man kan fordybe og forstærke kontakten med ens kerne. Og dermed de potentialer, som ligger gemt dybere inde i en selv. Denne kontakt muliggøres bl.a. gennem den afspænding og afstressning, et retreat tillader, samt den intensivering, som den fysiske og meditative praksis tilvejebringer.
Retreatet veksler mellem fysisk yoga, siddende meditation/mindfulness, og liggende afspænding. Hertil kommer et teoretisk aspekt, samt en nødvendig erfaringsdeling af egne oplevelser og læring. Retreat-grupper handler også om fællesskab og den glæde og støtte, som grupper sammen producerer. Vi vil således værne om den trygge og uambitiøse atmosfære; hvor det hele kan få plads. Læs mere her! 5-dages Nytårs retreat ved Limfjorden med mindfulness, yoga og meditation | 30. december 2026 - 3. januar 2027
På dette retreat vil vi benytte nytåret som en lejlighed til fordybelse og fællesskab. Nytåret er en god lejlighed til at se tilbage og afklare året, der er gået, samtidig med at se frem mod det år, der venter. Med andre ord inviterer nytårs-tiden til fordybelse, afklaring og fremadskuen. Vi vil herudover arbejde med den ramme og dét formål, som altid udgøres af et retreat: Nemlig at få mere kontakt til sin kerne, og de resurser, der ligger dér. Retreatet er åbent for både begyndere og erfarne.
Kursusstedet (Duegaarden) er beliggende mellem Hanklit og Salgerhøj, smukt placeret midt i Nordmors” fredede højdedrag. Selve naturen i området er ganske enestående. Der er en virkelig ro, både på kursus-ejendommen, og i naturen omkring; som vel kommer sig af, at området er så afsides og tyndt befolket. Der er gode muligheder for gåture og væren i naturen i pauserne. Læs mere her! Videregående energiarbejde - Chakra, Energi og Healing i Nr. Snede, Midtjylland | 1. - 4. april 2027 (For erfarne)
Kurset er for dig, der allerede har erfaring med energiarbejde og chakrasystemet og ønsker at gå dybere. Gennem meditation, kropsarbejde, undervisning, udveksling, healing og afspænding arbejder vi med både de syv primære chakraer og kroppens sekundære chakraer og energipunkter.
Praksissen bygger på det energiarbejde, som den irske spirituelle lærer Bob Moore bragte til Danmark, samt Jes Bertelsens psykologiske og eksistentielle kortlægning af chakrasystemet. Energiarbejdet anvendes både som en vej ind i dybere meditation og som en direkte adgang til det levede liv og vores indre ressourcer. Undervejs udforsker vi mere avancerede energipraksisser og forbindelsen mellem mindfulness og energiarbejde. Yoga, dans, styrke og qi gong hjælper energien med at cirkulere og skaber en vekselvirkning mellem vitalitet, langsomhed, fordybelse og afspænding. Læs mere her! Selvomsorg, empati og taknemlighed - Hjertets Potentialer - Retreat ved Limfjorden | 29. april - 2. maj 2027
På dette retreat tages udgangspunkt i tre følelser og evner, som alle mennesker er født med: evnen til at drage omsorg for sig selv og handle selvomsorgsfuldt, evnen til at føle og handle empatisk over for andre og muligheden for at mærke taknemlighed. Sammen kalder vi dem SET.
Gennem meditation, afspænding, healing, kropsarbejde, dialog og praksis arbejder vi med, hvordan SET kan blive mere integreret i ens væsen, i ens meditative og spirituelle liv og i relationer til kærlighedspartnere, børn, familie, kolleger og venner. Retreatet rummer perioder af stilhed, lejlighed til snak og samvær samt yoga, pilates, dans og qi gong i Duegaardens rolige omgivelser. Læs mere her! 5-dages sommer retreat ved Limfjorden | 21. - 25. juli 2027
Fem dage til at nyde kombinationen af sommer, den smukke natur omkring Duegaarden, fordybelse af meditation og de øvrige indre processer samt fællesskab.
Retreatet følger den samme rytme som øvrige 5-dages retreats. Og formålet med retreatet er ligeledes det samme: At nærme sig essensen, hvor de indre ressourcer kommer fra. Hertil: Afspænding, nænsom åbning af hjertet. Give plads til alle følelser og de væsentlige eksistentielle processer. En del af undervisningen vil foregå udendørs. Og derfor vil et af fokusområderne være, at kombinere de meditative praksisser, yoga og chi gong med naturens elementer. Læs mere her! 3 dage i stilhed og fordybelse ved Limfjorden | 4. - 7. november 2027
Træd ind i tre dage med stilhed, afspænding og indadvendt fordybelse ved Limfjorden. Retreatet inviterer dig til at slippe noget gammelt og kendt, så noget nyt og ukendt kan få lov at spire. Gennem mindfulness, meditation, chakra- og energiarbejde samt healingsøvelser styrkes kontakten til din indre kerne og de ressourcer, der findes dér.
Kroppen inddrages gennem klassisk hatha yoga, yin og flow, qi gong, dans, fri bevægelse, pilates og styrkeøvelser. Stilheden etableres i en tryg ramme med plads til guidning, undervisning, udveksling og støtte til de følelser, der måtte vise sig. Retreatet kræver ingen forudgående erfaring og er åbent for alle, som ønsker nærvær, dybere kropsbevidsthed og kontakt til livets kreative, intuitive og spirituelle potentialer. Læs mere her! |


































